Vores hjem

[Bartholomeus af Charenoy]

Et velkendt landkort var spredt ud over bordet på Bartholomeus’ arbejdsværelse. Det viste ikke hele Falanie eller noget i nærheden af hovedstaden, for han var ikke ved at planlægge en tur med Lanval af Suilleaux ud i landskabet denne gang. I stedet var han i færd med at gøre noget, som var blevet forsinket gevaldigt af at Triviers troede, at de havde fået deres arving igen. Både Igraine af Charenoy og @delpine havde brug for at lære deres fremtidige hjem at kende ordentligt. De havde begge været i Charenoy, men alt for kortvarigt. Nu var tiden til at gøre hjemmearbejdet inden sommeren.



Der var sendt bud efter den unge dame, men hun kunne nøjes med den korte udgave. Igraine havde brug for en langt grundigere gennemgang. Bartholomeus stod og så ud af vinduet, imens han ventede og betragtede en måge svæve over paladsets ene mur, før den snuppede noget i luften. Formentlig et insekt.

[Igraine af Charenoy]

Igraine var efterhånden tre måneder henne og eftersom det var hendes anden graviditet, var det allerede ganske synligt under mindre omfangsrige skørter. Til gengæld havde hun også tilbragt nogen mere tid i sengen end hun normalt ville, som resultat af en ganske ubønhørlig kvalme. Hun trængte dog tilbage komme op, og af samme årsag havde hun taget imod invitationen.

Nu dukkede op, så snart hun følte sig frisk til det og smilede, da hun åbnede døren til synet af Bartholemeus’ ryg. “Baton,” sagde hun med varme i stemmen og lukkede i bag sig.

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus slap fuglen med blikket og vendte sig rundt mod Igraine. Hun var smuk, afrundet af den synlige graviditet og uden hårde kanter lige nu. Han vidste at de fandtes.

"Kom ind," opfordrede han og gik rundt om bordet for at stille sig foran kortet med en hånd på bordet og et svagt smil i mundvigene.

[Igraine af Charenoy]

Igraine tog imod invitationen og trådte ind. Hun krydsede afstanden, men så ikke med det samme på kortet. I stedet tog hun sig tiden til at lægge en hånd mod en skægget kind og tildele ham et kys; kærtegn, som hun endnu ikke tog for givet.

"Jeg håber ikke, at du har ventet alt for længe," sagde hun, som hånden faldt igen.

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus varmedes straks op ved kysset og lagde den ene hånd omkring Igraines liv. Han smilede svagt og rystede på hovedet.

"Kun kort," svarede han, før det sitrede i hans mundvige over den utilsigtede morsomhed.

"Er du klar?"

[Igraine af Charenoy]

Igraine lo dæmpet over hans ord og sank gladeligt ind til ham. "Udmærket," svarede hun med et blik, der spillede let, før hun så på omtalte kort.

"Absolut. Jeg har set frem til det," tilføjede hun, og mente det rent faktisk. Helt unge komtesser ville måske ikke have haft det på samme måde.

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus havde giftet sig med en jævnaldrende kvinde med vilje. Han kunne ikke se hvad han skulle have gjort med en pige på atten og ville føle sig en smule vammel over det i tilgift. Ikke at det stoppede mange andre.

Igraine var lige det han ønskede sig og hendes interesse gjorde hende kun til et bedre match. At han elskede hende var et ekstra, solidt plus. Han kyssede hendes tinding, før han lænede sig over kortet.

"Du ser jo her bjergene, floden selvfølgelig og lensborgen," konstaterede han, imens han pegede ud. "Har du læst kort før?"

[Igraine af Charenoy]

Igraine smilede lidt over kysset mod sin tinding og beholdt også armen om ham, så længe det vedblev at være praktisk. Blikket gled opmærksomt over kortet og hun slap en dæmpet, bekræftende lyd.

"I nogen grad," svarede hun. "Selvom det sandt at sige mest af været søkort. Jeg er familiær med principperne, dog."

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus vidste hun havde en fortid. Han spurgte dog ikke ind til om Hubard også havde undervist hende. Han ville ikke vide det. Nu var hun hans hustru. Han klemte lidt om hende.

"Når vi tager hjem til foråret, så skal vi besøge samtlige landsbyer i lenet. De skal møde deres fremtidige herre og frue og samtidig vil vores mænd samle skatter ind. Der skal laves en rute og det tænkte jeg var en god øvelse for dig at være med til."

[Igraine af Charenoy]

Igraine var godt tilpas i den dybe brummen fra Bartholomeus' stemme, men lyttede også med reel interesse til hans ord. Sandt at sige var det noget, hun så frem til.

"Jeg er enig," svarede hun derfor. "Intet ondt ord om hovedstaden, men jeg ser frem til at stifte mere end flygtigt bekendtskab med Charenoy."

[Bartholomeus af Charenoy]

Selvom hun havde været i Charenoy i sommeren og tidligere havde udtrykt tilfredshed, gjorde det ham alligevel lettet at høre det igen med andre ord. Bartholomeus smilede varmt og kyssede hendes tinding igen.

"Det er godt du har det sådan. Vi kommer til at være der meget. Og rejsen er jo lang."

[Igraine af Charenoy]

Igraine smilede lidt. "Ja tak, dele af den har jeg endnu ikke glemt," svarede hun, mildt drillende, velvidende at hun absolut havde foretrukket rejsen til vands over den til hest, mens han havde det modsat.

"Men når vi først er der, har jeg heller ikke travlt med at komme tilbage til Levagny. Ikke, hvis ikke du tager en ny væbner umiddelbart efter Lanval."

Selvom hun ville savne Delphine. Indsigten gled over hendes ansigt og gav et stik i hjertet. De havde ikke været adskilt før. Ikke i længere tid.

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus skar en lille grimasse, før han nikkede. Han havde været vandt til at tage hele turen på hesteryg, men han kunne godt fornemme, at det ikke ville komme til at ske med Igraine som en del af rejseselskabet. Han åndede langsomt ud.

"Jeg har tænkt mig at holde en pause. Jeg tror ikke jeg er den bedste ridder lige nu. Næste år, måske." Han rømmede sig lidt. "Uanset. Kortet. Hvad lægger du mærke til?"

[Igraine af Charenoy]

Igraine glemte sin egen bekymring, for nu, da Bartholomeus talte og brynene trak sig lidt sammen. Hun nåede dog ikke spørge, før han var fortsat og hun accepterede emneskiftet. Måske ville hun spørge til, hvad det andet betød senere, men for nu tog hun en indånding og rettede blikket mod kortet.

"Milemarkørerne," konstaterede hun efter lidt tids gransken og pegede mod en af de små markeringer. "Jeg går ud fra, at de er til for at hjælpe med at finde vej og for realistisk set at kunne planlægge udstrækningen af hver dags rejse."

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus lod Igraine studere kortet. Da hun nåede frem til et bud, varmede han op i et lille smil og nikkede lidt.

"Det er rigtigt. Kan du læse dem? Jeg ved ikke hvorfor de altid stod med så lille skrift."