Efter lang tid [S][P]

[Éduin af Lemaux]

Den bekymrede panderynken forblev, da Svari var færdig med at fortælle. Hun havde trukket sin hånd til sig og hendes blik var faldet, for at undgå hans. Det var tydeligt, at hele episoden havde ramt hende, ikke bare med det tydelige fysiske resultat i hendes håndflade, men ligeså vel i det usete i hendes hjerte. Det havde været hendes onkel, der havde taget beslutningen. Det havde været på grund af Éduin, at onklen, Talon Våbensmed, havde haft en alvorssnak med Svari. Det var på grund af Éduin, at Svari havde måtte se sit mesterstykke blive ødelagt.

"Jeg er ked af, at det skulle gå ud over dig.." sagde han roligt og dybt, imens at han forsigtigt tog hendes hånd igen. Et tungt suk forlod hans brystkasse. De vidste begge to, at deres møder blev anset som uacceptable. De var fra vidt forskellige klasser i samfundet og havde begge en fremtid i vente hvornår det skulle være. Det kunne kun være midlertidigt, det som de delte nu, og de vidste det begge inderst inde. Selv Éduin var blevet konfronteret med virkeligheden efter deres møde.

Med et par fingre strøg han let over arret og fulgte dens vej hen over Svaris feminine håndflade. Hans blik hvilede i deres hænder. Og så, ganske roligt, førte han hendes hånd til sine læber og kyssede let den sårbare hud.

"Jeg kan dog ikke komme udenom, hvor glad jeg er for at have mødt dig, Svari.."

[Svari Våbensmed]

Svari ønskede ikke at indgyde Éduin dårlig samvittighed. Alligevel vidste hun, at han besad selv samme stædighed som hende og at han dermed næppe ville opgive at få et svar. "Det var ikke din skyld."

Det havde gjort ondt, den dag da hendes mesterstykke var blevet ødelagt. Hun huskede at hun havde tudet øjnene ud næsten tre dage efterfølgende. Mere end et års spildt arbejde, havde det været…Og nu stod hun med ingenting. Ingenting hun kunne fremvise for lauget. Intet fagligt mesterstykke…Og ingen Éduin. På trods af at han lige nu sad der med hende, vidste hun trods alt at hun kun havde den mørkhårede ridder på lånt tid.

Hun lod ham tage hendes hånd, blot for kortvarigt efter at mærke hans læber og den ru skægstubbe imod hendes fingre. Forsigtigt satte hun sig en smule mere op, før hun vendte sig lidt i karret og derpå vendte overkroppen en smule, så hun kunne se på ham. ”Og jeg dig..” Mumlede hun stille.

[Éduin af Lemaux]

Deres blikke mødtes nu tydeligere, som Svari vendte sig en anelse rundt imod ham. Éduin smilede skævt til hende. De enkelte stearinlys kastede en gylden farve ud over det lille køkken, og landede i varme strøg mod hendes kønne ansigt og den bare hud. Skyggerne legede i hjørnerne. Dampen fra vandet var mindsket en anelse, men var stadig at se i kontrast til den lettere kølige luft.

Éduin fjernede en tot af hendes mørke, krøllede hår om bag øret ganske roligt med et par fingre. Han betragtede bevægelsen og dertil hendes øre. Så lod han blikket følge hendes slanke hals, hendes kæbeparti til hendes læber.

Og så, uden at tænke yderligere over hvor de befandt sig og hvor risikabelt det var - sandheden var nok nærmere at det ragede ham det fjerneste - kunne han ikke afstå lysten fra at læne han sig det sidste stykke frem. Ganske let og roligt fangede han hendes læber i et kys; et kys, hans hjerte længelsfuldt lokkede ham ud i.

[Svari Våbensmed]

Han var smuk, som han sad der i skæret af det blussende stearinlys. Næsten drømmeagtig med det mørke hår og de dybe mandelformede øjne som betaget betragtede hende.

Hun lagde kinden ind smule ind imod hans hånd, som hun nød det lille kærtegn og gestussen i at han flyttede hendes hår og et lille længselsfuldt suk forlod hende. Ganske sagte og forsigtigt vendte hun sig i karret. Hun møvede sig omkring, så hun forsigtigt kunne sætte sig overskrævs over hans ben og for et øjeblik betragtede hun ham blot. Hun lod sig opsluge af stilheden og den hyggelige belysning, der sendte hendes tanker ud på eventyr. En drømmende verden, hvor der lige nu, kun var hende og Éduin. Hun mødte derpå ganske let hans læber i endnu et kys, som han lænede sig frem

[Éduin af Lemaux]

Han havde længe tænkt på Svari sådan her; at få lov til at mærke hendes bare hud og slanke, feminine krop. At hun så åbenbart havde formået at fange, ikke blot hans interesse, men ligeledes hans hjerte, havde været ganske uventet. Det var ikke engang fordi, at de havde haft særlig meget kendskab til hinanden. Alligevel, så gjorde hun noget ved hans følelser, som han ikke kunne sætte ord på. Han var ikke selv klar over, hvad det var, udover, at han for alt i verden var draget til den unge våbensmededatter.

Kysset udviklede sig stille og roligt mere lidenskabeligt, som de sad der omringet i det varme vand. Éduins ene hånd faldt mod hendes slanke kæbeparti. Den anden hånd fandt Svaris skulderblad, og som han fulgte den svajende ryg ned i det varme vand, lænede Éduin sig en anelse yderligere frem. Hånden fandt hvile mod hendes lænd, hvortil at han ganske roligt under deres kys, rykkede den smukke Svaris slanke silhuet, ubesværet og let, tættere ind til sig. Mellemrummet blev fjernet imellem dem. Hendes bløde bryst stødte nu mod hans hårde, let-behårede brystkasse. Hendes skød tættere mod hans en anelse faretruende.

Og som de sad der i deres egen lille verden, velvidende at deres tid sammen kun var på lånt tid, så var dette intime øjeblik det mest rigtige som Éduin ikke ville have været foruden. Alt sammen til trods for, at han netop i disse minutter også satte sit hjerte helt og holdent på spil for hende.

[Svari Våbensmed]

Han var så dejlig…Åh, så dejlig og så sød. Hun kunne ikke sætte fingeren på hvad der havde gjort det..Men som de sad der, måtte hun for sig selv sande at hun var helt og aldeles skudt i ridderen af Lemaux. Hun havde lyst til at mærke hver en centimeter af ham. Føle og dele hvert ét sekund af sin tilværelse med ham, uden nogensinde at lade det ende.

Svari lod ganske let sine hænder vandre op over Éduins brystkasse. Hun lod dem glide hele vejen op omkring hans nakke og som hun er øjeblik lod deres læber skilles, undslap et længselsfuldt suk hende. Han havde trukket hende tættere og hun kunne nu ganske let mærke hans underliv imod hendes eget. Hun lod sin pande hvile lidt imod hans og kærtegnede fumlede hun lidt med hans nakkehår. ”Du..Du giver mig sådan lyst til dig..” Mumlede hun stille. Hun lod den ene hånd stryge ham ned over skulderen og hun plantede så atter et lille forsigtigt kys på hans læber, som hun lidt dristigt skubbede underlivet demonstrativt tættere op imod ham. “For…Fortæl mig, hvad du tænker på..” Bad hun.

[Éduin af Lemaux]

Et lavmælt støn af et let grin forlod Éduins hals, som Svari bekendtgjorde sin lyst til ham. Han havde ved deres første møde, bekendtgjort sin lyst overfor hende, hvortil at hun havde narret ham til at tage tøjet af og fået ham til at gå halvnøgen igennem gaderne. Nu sad hun her, tæt ind mod ham i et sårbart øjeblik, og kunne heller ikke dy sig fra lysterne, der opstod imellem dem.

Han fornemmede hendes underlivs bevægelse tættere mod sig. Han var på nippet til at gå ud af sit gode skind, og måtte for en stund synke diskret for sig selv for at få hold på sig. Alligevel kunne han ikke tilbageholde sandheden om hans tanker, nu hvor hun efterspurgte dem. Men han vidste ligeledes, med hendes unge alder og forsigtighed, at hendes uskyld højst sandsynligt aldrig havde været berørt til fulde af en mand.

Éduin overvejede sine ord. Deres læber var ualmindelig tæt mod hinanden som resten af dem.

"Hvor svært jeg har ved at holde mig tilbage fra, at få lov til at mærke alt af dig.." lød hans stemme lavmælt imellem dem, "Du har ingen anelse om, hvor svært du gør det for mig."

[Svari Våbensmed]

Smilet på Svaris læber voksede, som hun sad der og lod sine mørke dådyrøjne fordybe sig i Éduins hasselnøddefarvede. Hendes slanke fingre legede ganske let med hans mørke krøller i nakken og for sig selv, spekulerede hun på, hvor længe hun mon ville kunne holde ham hen. Hvor meget tålmodighed han ville have med hende, hvis hun trak tiden. Hvis ikke for at drille ham, så for at vinde tid. En del af hende frygtede blive skuffet. At det ikke ville være lige så fantastisk eller godt, som hun håbede på.

Forsigtigt, lænede hun sin pande ganske let imod hans, som hun sagde: ”Jeg er bange for at skuffe dig.” Hendes stemme var kun en lavmælt hvisken. Det var en oprigtig bekymring. Lige så vel, som alt det andet der fulgte. Nænsomt strøg hun ham ned over kæbepartiet og den slanke hånd gled derefter videre ned over hans markerede kraveben og ned på den lettere behårede brystkasse.

[Éduin af Lemaux]

Et smil trak let i Éduins mundvige af hendes ord; havde hun bare haft den fjerneste idé om, hvilken betydning hun var begyndt at få for ham. For begges skyld holdte han det dog hen, for der var ingen grund til, at han skulle trække Svari med ud i sin egen forvirring for sine følelser for hende. Desuden, deres lille leg var kun midlertidigt. Det havde de sammen gjort kendskab til i deres samtale, deres enighed, for blot et øjeblik siden. Og alligevel, så havde han så svært ved at acceptere det.

"Skuffe mig?" gentog han med panden mod hendes og et støn. Han løftede hovedet tilbage så deres blikke mødtes endnu engang, og som han betragtede hende med et træk i mundvigen, fortsatte han lavmælt og ganske ærligt, "Jeg er mere bange for, hvor hurtigt du har fået mig snoet om din lillefinger, Svari Våbensmed.."

[Svari Våbensmed]

Svari holdt nøje øje med hver og én af Éduins bevægelser. Hun lod de mørke øjne følge ham og fængsle sig i hans, som han sad der og smilede drenget og gavtyvagtigt til hende. En lille anerkendende brummen forlod hende. ”Jeg vil gerne prøve..” Kom det så fra hende. ”Jeg vil gerne mærke dig, Eduin..” Hun lod sin ene hånd hvile ganske let på hans brystkasse og den anden lå imidlertid ganske let omkring hans nakke.

Svari flyttede ganske lidt på sig og her lod hun så sin ene hånd glide ned i vandet for forsigtigt at tage fat omkring ham og guide ham lidt tættere på sit eget skød. ”...Hvis du også har lyst til mig.”

[Éduin af Lemaux]

Éduin mærkede hvordan hjertet i den hårde brystkasse nærmest tog en ekstra pause over hendes ord. Af en eller anden grund var dette øjeblik med den mørkhårede smededatter mere intim, end mange af de andre kvinder, som han havde haft på sit skød på samme måde. På en og samme tid passede det ham udemærket. Han havde haft en indædt lyst til Svari siden deres første møde. På den anden side, så kunne han ikke komme udenom, at det højst sandsynligt ville betyde at dette var hendes første gang.

"Svari.." sagde han roligt, men blev afbrudt da han mærkede hendes hånd omkring sig. Han mistede hørligt pusten. Der var vist ingen tvivl, i hendes tag om ham, at han havde lyst til hende.

"Det ville være din første gang, Svari, har jeg ret? Du vil miste din uskyld.." pointerede han og så sigende på hende med en alvorlig mine. Han ønskede ikke, at hun i sidste ende ville fortryde når det så var sket, for godt nok var Éduin flabet, men én ting var vigtigt for ham - at en kvindes første gang skulle være med en, som hun følte sig klar til. "Er du sikker på, at du vil miste den til mig, Svari?" spurgte han med blikket fast i hendes.

[Svari Våbensmed]

Den mørkhårede smededatter lod sine mørke dådyrøjne fæstne i Éduins. Hun lod hænderne finde hvile et øjeblik, dér hvor de var, som han tungt og hørbart udåndende og et lille smil trak op i mundvigene i de sarte rosa læber, som han tydeligvis bekymrede sig om hendes uskyld. Der var noget sødt over det. Noget, som varmede Svari, velvidende om at hans bekymring og betagelse af hende, måtte være mere end blot kødelig.

Hun brummede en smule forsigtigt af ham, som hun lænede sig ind, for at plante et lille kys på hans kæbelinje i den mørke skægstubbe. ”..Jo..” Mumlede hun tænksomt, som hun et øjeblik reflekterede lidt ekstra over et han spurgte om. Var hun klar til det? Var hun sikker på at det var ham hun ville? Demonstrativt, lod hun sine læber vandre op til hans øre, som hun kyssede ham og hun hviskede så: ”Jeg er sikker, Éduin..”

Svari plantede blidt et lille kys ved det sarte punkt under hans øre og som de sad der i det varme vand, skød mod skød, guidede hun ham forsigtigt helt tæt, så han ville kunne tage hendes uskyld, hvis han ønskede det.

[Éduin af Lemaux]

Hans vejrtrækning var en anelse hævet. Hendes hviskende ord mod hans øre kildede. Og som de bløde læber plantede et forsigtigt kys mod det sarte, følsomme område, forlod et sammenbidt, uventet støn hans hals mens at han med lukkede øjne vendte hovedet så hun kunne komme bedre til.

Så åbnede han øjnene let igen. Hendes accept gjorde ham mere afslappet til at give efter for sin lyst til hende, da hun havde det ligeså. Hans blik fangede hendes, som for at sikre sig bekræftelsen, og som han så i hendes øjne fandt han den. "Okay."

Så, ganske roligt, lænede han sig frem og fangede hendes læber i et længselsfuldt kys. Et kys, der var ligeså intim som den måde, de sad på, for han kunne ikke lade være. Han kunne ikke holde sig tilbage fra hende længere.

Og mens at kysset skabte en varme imellem dem, lod Éduin sine hænder falde mod hendes lænd under det lune vand. vandet skvulpede af bevægelserne, som han trak hende tættere ind til sig, og som han guidede hende yderligere op på sig, kunne de næsten ikke komme tættere på hinanden. Hun ville kunne mærke ham presse på. Og ganske roligt og behændigt, guidede han hende over og ind til sig. Han kunne mærke hende omslutte sig. Varmen skyllede over ham. Tættere end de nogensinde havde været, sad de nu der, i et lidenskabeligt kys og endelig sammensluttet i baljen i det lille køkken.

[Svari Våbensmed]

Svari trak hovedet en smule bagud, så hendes brune øjne kunne møde Éduins. Et overbevisende smil blev sendt i hans retning og som han godtog hendes ord, lod hun sig indfange i endnu et kys. Et længselsfuldt og kærligt ét af slagsen, der nær fik hende til at tabe pusten. Hun slap taget omkring hans maddom, som han selv gjorde mine til at trække hende tættere og i stedet fandt hendes hænder afslappet hvile omkring hans nakke.

Et lille klynkende støn forlod hende. Hun mærkede ham presse sig ind og snart omsluttede hun ham, så de var ét. Hun brød kysset, et øjeblik overvældet af den intense følelse at mærke ham og hun lod sin pande hvile imod hans, som hun gav sig tid til at vænne sig til den ømhed der fulgte. Det føltes anderledes end hun havde forventet. Vandet skvulpede nu let henover karrets kant og som Svari sad der, strammede hun grebet lidt omkring Éduins nakke, hvor hendes hånd hvilede.

[Éduin af Lemaux]

Kysset blev afbrudt, og som de lagde panderne mod hinanden, lukkede Éduin øjnene i som han tog alt til sig. Følelsen af Svari tæt ind til sig i et så intimt øjeblik, varmen og nydelsen, der fik ham til at miste pusten. Han hørte hendes klynk, mærkede hendes greb der strammede sig om hans nakke og fornemmede derved hendes overraskelse og lettere anspændthed af følelsen. Instinktet tog over for ham. Trøstende lagde Éduin sine arme finde hvile om hendes svajende ryg, for så at omfavne hende varmt ind til sig. Holdende om hende, som om at hver eneste lille centimeter imellem dem ikke allerede var fjernet.

Et støn forlod ukontrolleret hans hals, som han mærkede hende bevæge sig en anelse. Ved hendes tilstedeværelse, ved hendes krop tæt ind til sig, formåede hun at få hans hjerte til at banke hårdere i den brede brystkasse - en følelse, han ikke havde prøvet før hos nogen anden kvinde.

Éduin åbnede øjnene og rettede hovedet en anelse tilbage så han kunne lade det brune blik søge hendes kønne ansigt. Betagelsen i hans blik var ikke til at tage fejl af. Han betragtede hende, som ville han fange hver eneste af hendes smukke ansigts udtryk for hver følelse. Hans ene hånd søgte hendes slanke kæbeparti.

"Se på mig, Svari.."