Er jeg ikke manden i huset?!

[Richarde af Gustabis]

Til: Flavia af Gustabis
Sted: Deres byhus i Teaterkvarteret
Tid: Tidlig nat
Vejr: Skyfrit og koldt

Vognen standsede foran døren til det store byhus, hvor Richardes familie, den af den, der boede sammen, lagde deres hoveder til hvile om aftenen. Den normalt smilende og afslappede Hertug sendte ikke kusken et blik, som han sprang ud af vognen inden den holdt helt stille og med sine lange ben fortsatte direkte op ad trappen og ind ad døren. En tjenestepige, der var blevet oppe for at tage imod husets herre, når han kom hjem fra aftenens festlige sammenkomst, nåede ikke at åbne for ham og trådte forskrækket tilbage, som han uden et ord gik forbi hende hen til trappen, der ledte ovenpå til husets værelser. Den blev taget to trin ad gangen, og han satte kursen direkte mod Flavias sovekammer. Klokken var mange og han var ikke i tvivl om, at hun var gået i seng på dette tidspunkt.

Vreden sydede ukarakteristisk i ham, og han agtede at vække sin hustru fra hendes skønhedssøvn. Ja, han var endda ligeglad med, om hun lå med snotten begravet i en anden kvindes skræv, han ville have svar. Svar og forklaringer.
Døren til kammeret blev slået op, så kraftigt at den bankede ind i væggen bagved. Uden at give sin kone tid nok til at samle sig, lød hans høje stemme, der var tyk af vrede, ud i det mørke lokale.
”Hvordan kan det ske, at min datter er blevet gift uden mit vidne?! Fortæl mig hustru, hvorfor må jeg høre om min datters bryllup fra fremmede efter det er sket?!”

Richarde kunne ikke huske, at han nogensinde havde været så vred før. Han havde indfundet sig til en social sammenkomst, hvor han straks var blevet ønsket tillykke med datteren og spurgt, hvorfor han ikke havde været at finde ved brylluppet eller festlighederne bagefter. Aldrig havde han følt sig så ydmyget, som han paf havde stået og stammet sig igennem en forklaring, ingen købte alligevel. Var hans datter blevet gift?! Han vidste ikke engang, at Simmonete af Vigny var forlovet! Hvorfor var han ikke blevet informeret om sin egen datters bryllup?! Hans vrede havde straks vendt sig mod Flavia, det var jo uden tvivl hende, der havde arrangeret det, men hvordan det var lykkedes hende at holde det hemmeligt for ham, det vidste han ikke! Den ellers ikke voldelige Hertug var klar til at slæbe hende ud af sengen og ned til torvet for at lade hede piske ved pælen!