En meget tidlig morgenstund

[Helene af Suilleaux]

Helenes blik sydede lidt. Det var virkelig ikke retfærdigt. Hun lod sig hjælpe op, men alt i hende ulmede og det var kun et spørgsmål om tid før hun forsøgte at genvinde overhånden. Hun fugtede læberne imens de gik arm i arm op mod borgen.

"Det er godt at du drikker vin først," konstaterede hun. "Så kan jeg uforstyrret undersøge min egen nydelse alene. Det er meget bedre uden et publikum, vil jeg tro."

[Lancelin af Suilleaux]

Hendes ord fik den ranke lensgreve til ubevidst at stoppe op på deres vej mod lensborgen. Han så sigende på hende, som hans øjenbryn skød i vejret. Hun havde sat et billede på hans nethinde, og han var sikker på, at hun gjorde det helt og holdent bevidst. For nu at straffe ham, sikkert.

"Er det så din straf til mig, Helene?" spurgte han roligt. Hun satte ham på et sidespor endnu engang. Pludselig var spillet vendt, og nu havde Helene føringen.

[Helene af Suilleaux]

Helene rankede sig lidt og så frygtelig tilfreds ud. Der var svaret klart og tydeligt, men hun bekræftede ikke med ord.

"Selvfølgelig ikke."

Hun smilede stadig et halvt minut senere. "Men bare tag dig god tid. Det har jeg tænkt mig. Du bad mig jo selv om at tænke på dig, når jeg gik i seng, ikke?"

[Lancelin af Suilleaux]

Et grinagtigt støn forlod hans læber, da Helene sagde, som hun gjorde. Jo, det var nu helt sikkert, hun straffede ham. Hun kunne ikke overbevise ham om andet. Hvis Lancelin ikke havde været en presset mand tidligere, så var han det i hvert fald nu.

Der var stille i mellem dem for en stund, inden at han nikkede en enkelt gang. Jo, det havde han bedt hende om. Og nu legede hun ligeså vel med hans fantasi.

Lancelin åbnede munden let. Han var på nippet til at sige, at han ville aflyse alt. Smide vinen af helvedes til. Men i stedet måtte han vedligeholde kontrollen.
Så han fugtede sine læber og så væk, mens han roligt sagde, "Hver eneste nat," Hans blå øjne landede endnu engang på Helene foran sig, "Jeg er glad for, at jeg kan være behjælpelig, selv i dine tanker."

[Helene af Suilleaux]

Helene fugtede læberne. "Det er over en måned siden at jeg har tænkt på dig om aftenen," konstaterede hun. "I hvertfald frivilligt. Tænker du på mig, inden du skal sove?"

Hendes lyse øjne virkede næsten uskyldige, som hun så op på ham. De nåede borgen og hun plirrede lidt med dem.

[Lancelin af Suilleaux]

Lancelin trak let i mundvigen over hendes ærlighed. Det var såmen ikke overraskende med det, de havde været igennem. Alligevel, så havde hun på én og samme tid også sagt, at han var dukket op i hendes tanker engang i mellem. Det var nok for lensgreven.

"Om jeg gør, Deres Excellence.." forsikrede han hende lavmælt, "På alle mulige måder."

De nåede borgen. Lancelin lænede sig frem og kyssede hendes kind, idet en tjenestepige nåede dem ved døren. "Fayette, hvis De vil være så venlig at følge Lensgrevinden af Suilleax til sit soveværelse." Tjenestepigen nejede dybt og så afventende på Helene.

"Gå med dig.. Inden jeg fortryder." hviskede Lancelin disrket til Helene med et træk i mundvigen. 

[Helene af Suilleaux]

Helene smilede indtil hun fik trykket læberne sammen. Hun havde overhovedet intet behov for at tjenestepigen fulgte hende og en dag ville hun tage en snak med Lancelin om at koste rundt med hende, men det var ikke i dag. I dag gik hun blot væk med rank ryg.

Da Lancelin væltede i seng senere, sov hun dybt, men også uden en trevl på kroppen under tæpperne.

Lukket?