Døde og levende sjæle

[Philippe af Neaune]

Philippe nikkede lidt og kastede et blik på hende, der næsten udstrålede en omsorgsfuld bekymring, trods det, at hun var en fremmed tjenestepige og han en lensherre.

"Jeg håber, at Deres indtryk af Levagny og Falanie generelt er bedre, end hvad dagen her har vist," svarede han beklagende, tydeligvis rettet mod episoden kort forinden.

[Cassia Serva]

Cassia rynkede panden svagt. Hun kunne dog ikke lade være med at smile til ham over hans ønske for hende. Hun havde så godt som aldrig hørt en voksen, adelig mand tale sådan.

"Det er meget venligt af dem," svarede hun. "Folk i Falanie virker generelt til at betragte mig som en eksotisk handelsvare, Deres Nåde."

Men det var vel nærmest også hvad hun var, i dette nye liv. "Men jeg har ikke oplevet andre som den mand."

[Philippe af Neaune]

Phillipes udtryk var beklagende, som var han ene og alene ansvarlig for sit lands opførsel overfor denne unge kvinde. Hans misbilligelse var åbenlys, omend hendes opfølgning var en (ringe) trøst.

"Lad os håbe, at det bliver første og eneste gang," sagde han dog, desværre ikke sikker på, at det ville være tilfældet. Han kunne, rent objektivt, ikke nægte, at hun var en smuk kvinde. "Og hvad angår mine landsmænds fascination af Dem, så vil den forhåbentlig stilne af med tiden. Uønsket fascination, naturligvis."

[Cassia Serva]

Cassia kunne ikke lade være med at smile. Både fordi han talte så fint og fordi han lød som om han virkelig, helt ægte mente sin omsorgsfulde bekymring. Måske var det naivt, men hun troede på det.

Hun så lidt fascineret på ham af samme grund, men svarede også ærligt. "Jeg er ikke sikker på at min frue tillader ønsket interessere. Hun har planer for mig, ser De, Deres Nåde."

Det var ukendt for hende, at hendes Frue drev et hus med et ry for vilde, hedonistiske fester og at det nemt kunne lyde som om det var sådan hun var blevet solgt som købsvare.

[Philippe af Neaune]

Philippe kendte udmærket til Flavia af Gustabis og rygterne om, hvad hun havde for. Han selv var naturligvis ikke tilhænger af den slags, og derfor fandt han også hendes ord foruroligende.

Brynene trak sig sammen, som han så på hende. "Det er ikke min intention at snage, Frøken," måtte han dog sige, selvom ordene var et spørgsmål mere end en konstatering.

[Cassia Serva]

Cassia rynkede panden en smule, men rystede så på hovedet. Hun tog en dyb indånding og så op på ham.

"Det gør De ikke, Deres Nåde. Det er intet særligt. Fruen har hentet mig hertil for at jeg kan blive gift med hendes livvagt."

[Philippe af Neaune]

Philippes øjenbryn gled op en enkelt gang over informationen, men det var trods alt bedre, end hvad han indledende havde forestillet sig. Og arrangerede ægteskaber var ikke fremmede i adelsstanden, uagtet holdningerne til dem.

"Så bør jeg måske ønske Dem tillykke?" adspurgte han dog og smilede venligt, udtrykket i de lyse øjne mildt, men også reelt interesseret og ikke blot høfligt.

[Cassia Serva]

Cassia sænkede blikket kortvarigt og ville blot have takket de fleste i den situation, men der var noget uendelig reelt over adelsmanden, som hun ikke helt kunne stå for. Noget, der fik hende til at vende blikket tilbage imod ham med en lille rynke i panden.

"Jeg ville takke Deres Nåde, men jeg tror desværre ikke at der er meget lykke med i det. Fruen ønsker at hendes livvagts evner og blod bliver i familiens tjeneste. Jeg er blot... Et middel."

Hun sank, før hun rømmede sig lidt. "Jeg beklager. Det interesserer selvfølgelig ikke Dem."

[Philippe af Neaune]

Philippe rynkede selv lidt på panden, da hun gjorde og tog hendes ord ind. Han overvejede dem lidt, før han endelig svarede: "Tilgiv mit spørgsmål, men," begyndte han og tøvede tydeligvis. Det var en delikat sag, og han kunne risikere at gøre sig voldsomt upopulær hos hertuginden af Gustabis.

"En anden vej er ikke en mulighed for Dem?" endte han dog alligevel med at få sagt, dæmpet og med bekymring i blikket. Farligt territorie, men han måtte fortsætte. "At tjene hos en anden familie, hvis De ikke ønsker at følge Hertugindens ønske...?"

[Cassia Serva]

Cassias øjne blev store over spørgsmålet og hun kunne mærke sine hænder ryste let. Hun rystede også på hovedet, det dog med mere selvkontrol.

"Nej, Deres Nåde," skyndte hun sig at svare. "Hertuginden er..." Hun så helt tydeligt bange ud. "Det kan jeg ikke, Deres Nåde."

[Philippe af Neaune]

Philippe vidste udmærket, at det var en tenderende skandaløs ting at foreslå og hendes reaktion understregede det da også kun. Det fjernede dog ikke hans uro over at se, hvor frygtsom hun virkede. Det var ingen måde at behandle sine tjenestefolk på.

"Jeg forstår, Frøken," forsikrede han, men stadig bekymret. "Og jeg forstår også, at vi ikke altid er frie til at vælge vores plads i livet."

[Cassia Serva]

Cassia sank og nikkede. Hun klarede halsen og tog en dyb indånding.

"Ganske sjældent vil jeg tro, Deres Nåde," svarede hun medgivende. "Omend vi måske drømmer om friheden til selv at gøre præcis hvad vi selv vil og elske frit."

Hun sukkede let.

[Philippe af Neaune]

Philippe havde alle dage været en drømmer og bebrejdede ikke Cassia sin tanker. Tværtimod smilede han forstående, et vemodigt glimt i de lyse øjne. Han havde selv haft drømme, der aldrig havde været en mulighed.

"Ja," medgav han derfor også, dæmpet. "I en anden verden ville det måske være sådan."

[Cassia Serva]

Han virkede lige så vemodig som hun følte sig og Cassia kunne ikke lade være med at føle et slægtskab med adelsmanden, selvom han var et ocean mere magtfuld end hun var.

"En fjern fantasi," svarede hun lavt, drømmende. Så nåede de markedet og hun måtte indse at deres gåtur var slut. Hun åndede hørligt ud.

"Tusind tak for Deres ulejlighed, Deres Nåde."

[Philippe af Neaune]

Philippe hadede ikke sit liv, tværtimod, men det var ikke det, han ville have valgt for sig selv, hvis han havde haft muligheden. Han kunne dog ikke tillade sig at klage og gjorde det heller ikke, men slap blot en istemmende lyd, før han standsede.

Han holdt godt fat i hestens tøjler og drejede sig mod hende. "Ingen ulejlighed overhovedet," forsikrede han og smilede mildt, blikket i hendes. "Jeg ønsker Dem alt det bedste, frøken Cassia. Jeg håber, at de alligevel finder glæde i Deres ægteskab."