Forlovelsesgave til prinsen

[Elyot af Falanie]

Elyot var klædt af til skindet indenfor få minutter af fætterens exit fra sit eget telt. Hvor han sov, anede kronprinsen ikke. Han tænkte ikke på ham igen i flere timer. Fantasien blev overgået adskillige gange den nat og inden Elyot kollapsede i en mængde af varme kvindekroppe havde han fået flere udløsninger end han plejede at få på en uge og lært mere om feminin anatomi end han anede at der var at lære.

Den rødhårede havde begået den fejl at nævne at den fremtidige dronning var heldig, men hun formildede ham snart efter ved at bruge sin mund på en anden, bedre måde.

Da han vågnede om morgenen var det på samme måde, dog i stedet af den lyshårede, der lignede Frieda lidt. Elyot kom til at grine, men skyndte sig at forsikre hende om at fortsætte. Hvad var det for en vidunderlig måde at leve på og hvad havde det mon kostet Caspian? Han lå og stirrede lidt op i teltdugen og stønnede lavt, imens den lyshårede tydeligvis tog truslen fra prinsens fætter seriøst og arbejdede hårdt på at han ikke skulle kunne være utilfreds.

[Caspian af Vigny]

Det første, Caspian havde gjort, da han havde forladt teltet, var at finde sin betroede væbner og sende ham af sted efter en mandlig skøge. De tilbragte en hed nat sammen, indtil Caspian smed ham ud før morgengry. Han sov et par timer, men så blev morgenlarmen fra tidlige soldater og tjenestefolk for meget.

Det var med tungt hoved, at han klædte sig på i sin fulde uniform med sværdet hængende ved siden og vendte tilbage Elyots telt. Han slog teltdugen til side og marcherede ind – blot for at finde sin fætter omringet af sovende skøger og i færd med at blive underholdt af den lyshårede skønhed.

”Hold jer endelig ikke tilbage for min skyld,” drævede han og styrede direkte hen til bordet med vin. Det kunne tælles på én hånd, hvor mange gange han havde skænket sin egen vin, men for at spare Elyot for yderligere pinligheder ved at tilkalde en tjener, gjorde han det for en gangs skyld selv. Den slags hovedpine, han havde, kunne kun kureres med mere vin, så han drak begærligt, før han vendte sig mod den royale seng.

"Nå, hvordan var det?" spurgte han. "Bedre at vågne op med fem kvinder end fem fingre?"

[Elyot af Falanie]

Elyot var vågnet op i et fremmed telt med en skøges mund omkring sig og havde knapt nået at akklimatisere sig til den bizarre og lidt fantastiske situation, da teltdugen blev slået til side og hans fætter trådte ind. Han holdt sig i den grad tilbage, for han trak sig straks væk fra skøgen, selvom hun virkede til at være klar på at fortsætte, hev et tæppe til sig og dækkede sig til. Helt rød i hovedet, sad han på sengelejet. Omkring ham vågnede de andre fire og klædte sig langsomt på, søvndrukne og sløve ovenpå natten. Ely havde lidt lyst til at grave sig ned, men kunne alligevel ikke siges at være utilfreds med hvad der var sket i Caspians telt i løbet af natten.

Han klarede halsen og stirrede lidt over på fætteren med et fjoget udtryk i ansigtet. "Uhm. Jo. Det var bedre," fik han frem. Han var stadig på fuld mast, men Caspians opdukken var lidt som at få hældt holdt vand ud over sig. "Havde været endnu bedre, hvis du ikke kom ind lige efter," konstaterede han akavet. Skøgen, der havde vækket ham, grinede lavt og kyssede ham på kinden, som hun rejste sig fra lejet. Han rødmede bare endnu mere af dét.

[Caspian af Vigny]

Caspian havde deltaget i nok orgier til, at det ikke rørte ham det fjerneste, hvis Elyot havde valgt at fortsætte, men fætteren var tydeligvis pinlig berørt, om end en smule selvtilfreds.

”Du skal vist mødes med din forlovede om lidt, ikke sandt? Eller har du glemt alt om hende?” lo han, idet han skænkede vin i den anden pokal og slentrede hen for at aflevere det til fætteren. Han viftede skøgerne ud af teltet, selvom nogle af dem kun var halvt klædte på. Så satte han sig på sengekanten ved siden af Elyot. Det var på tide at ruske lidt op i fætterens virkelighed.

”Du skal vide tre ting, Elyot. Tre gyldne regler, når det kommer til skøger.” Han holdt den første finger op. ”Fortæl aldrig en skøge dine hemmeligheder. De vil sælge deres egen mor, hvis de kan tjene guld på det, og de spreder rygter, ligesom de spreder sexsygdomme.”
Han løftede en finger mere. ”Sørg for, at hun bærer et smykke, der forhindrer uønsket graviditet. Vi skulle nødigt have for mange royale bastarder i riget.”
Den tredje finger blev løftet.
”Vigtigst af alt: Forelsk dig aldrig i en skøge. En kvinde, der kan købes, vil aldrig være dig tro.” På det punkt talte Caspian desværre af erfaring. Hans hjerte var engang blevet knust af en skøn yngling. Siden da havde han lukket sit hjerte inde bag kæder og låse.

[Elyot af Falanie]

Elyot rømmede sig lidt. Han skulle altid mødes med prinsessen til dette og hint. Til gengæld var det lidt svært at fokusere på, når der stadig var damer i teltet i færd med at klæde sig på.

Blikket landede dog på Caspian og han lyttede efter med store øjne og nikkede.

"Men... Vent. Hvilke sygdomme?"

Graviditeter virkede uendelig urealistiske og han kunne ikke se sig selv få følelser for nattens kvinder.

[Caspian af Vigny]

”Kvinder er det svage køn. De bærer flere sygdomme end os, og skøger er de laveste på rangstigen. Guderne straffer dem ved at gøre dem syge. Så pas på.” Han rejste sig og glattede tøjet. "Du må vist hellere gøre dig klar til din hasneanske prinsesse." Han fandt kronprinsens broger henne i et hjørne af teltet, rullede dem sammen og kylede dem mod Elyot. Da fætteren havde klædt sig på i alle lag, rettede Caspian broderligt på hans silketøj. 

"Du kom ind i mit telt som en dreng, og nu er du blevet en mand. Jeg er stolt af dig." Han klappede Elyot på skulderen, inden de sammen forlod teltet. 

/Lukket?