Hvordan syntes du selv det går?

[Lanval af Suilleaux]

Lanval smilede en anelse over hendes ord, men reagerede ellers ikke. Han var lidt bange for at hun kunne læse hvad han havde lyst til med hende, men han havde ikke mange andre hemmeligheder han skjulte for andre. Ikke at han var perfekt, men han var en simpel mand, andet end de dårlige minder om Lancelin af Suilleaux havde han ikke meget at skjule. Onklen var dog nem at glemme, når han havde et syn som Nådigfrøkenen af Aren foran sig.

Lanval betragtede hende sætte håret og løftede sine øjenbryn en anelse, mens hans blik gled ned over hende. Han havde aldrig rigtig indset hvor kompliceret det var at sætte et hår som hendes. Han overvejede flygtigt, hvor meget unge kvinder mon gjorde som var sværere end han troede det var.

"Specielt adelige." Sagde han og nikkede, for at vise han var enig. Det var en af grundene til det var så svært for ham at være blandt sine ligemænd. Alle facaderne, løgnene og politiken. Det var for meget.
"Desværre ja. Jeg skal nok lade være med at fortælle andre at De kan tænke." Sagde han med et skævt smil og så hende i øjnene.
"Det vil vores hemmelighed." Bemærkede han mens hans blik gled ned over hendes ansigt, til hendes læber.

[Fleur af Aren]

Fleur havde med fuldt overlæg ikke specificeret hvem, der i hendes øjne løj oftest. Modsat Lanval ville hun ikke nært så nemt kunne slippe uden om en løftet pegefinger eller det der var være: at skulle stå skoleret foran hendes forældre, skulle nogen have overhørt hendes kritik af de adelige. Han italesatte hvad hun havde tænk og kommentaren affødte et ærgerligt, men ærligt smil. Sjældent var det at hun stod overfor en, der turde pegefingeren indad på egen klasse uden at følge op med undskyldninger efter. Det var overraskende forfriskende.

”Tak, det sætter jeg stor pris på.” Egentligt betød det ikke alverden, om han hold ord. De der anskuede verden gennem tunge konservative glas ville alligevel aldrig blive overbevist om andet og resten de skulle nok finde ud af det før eller siden, at kvinder som mænd også havde noget at byde ind med.
Hun tiltede hovedet ”Er Deres undervisning færdig for i dag? Der er en bager ikke så langt her fra, som sælger de bedste tærter.” Spurgte hun og lod den ene side af underlæben trækkes ind mellem tænderne.

[Lanval af Suilleaux]

Det var nok usædvanligt at Lanval satte så meget pris på selvstændige kvinder som han gjorde. Det var dog bare sådan han var blevet opdraget - nok var hans mor ikke ligefrem en ridder eller lignende, men hun kunne dog tænke selv og havde altid opdraget ham til at det var noget han skulle sætte pris på hos en kvinde.

Hendes forespørgsel fik ham til at ønske, at han rent faktisk var færdig for idag. Det var han dog langt fra, i virkeligheden holdt han sjældent fri. Han havde stort set altid pligter og når han ikke havde, havde han undervisning eller ville udmærke sig og træne yderligere.
"Desværre må jeg nok tilbage til mine pligter, selvom en tærte lyder fristende." Bemærkede han med et skævt smil.
"Måske en anden dag?" Spurgte han og løftede sine øjenbryn lettere spørgende.

[Fleur af Aren]

Der var en lille del af komtessen der fortrød tærteinvitationen. Ikke fordi hun ikke ønskede væbnerens selskab, for det gjorde hun så ment og desuden var det mindste hun kunne at invitere ham på et bid mad som tak for hjælpen med hovedklædet. Hun fortrød fordi hun uden mærket var klar over svaret der ville komme.
Dagen var ikke i nærheden af at have nået sin ende, så naturligvis var Lanval ikke fri til at takke ja om så han ville. Alligevel slap hun ikke for at mærke til et mindre stik af skuffelse, da han desværre måtte beklage sig.
Fleur prøvede forgæves ikke at lade ærgrelsen vise sig. Smilet falmede en anelse, men nåede ikke at udvaskes fuldkommen før han selv tilbød sig til en anden dag og gav smilet nyfundet styrke.
”Måske i slutningen af næste uge?” Kontra spurgte hun og holdt en mindre pause inden munden gled åben igen "Hvis det er nemmest for Dem, så kan vi mødes der henne?" Det var ikke sikkert han var interesseret i, at blive set følges med hende.

[Lanval af Suilleaux]

Følelsen af at se hendes smil forsvinde, var ret elendig og han ville næsten ønske at han kunne gå ud og købe en tærte til hende. Det var dog ikke muligt. Han var væbner og på mange måder ikke i kontrol over sin egen tid eller liv. Han smilede en anelse over hendes forslag og nikkede derefter.
"Næste uge kunne være en god mulighed." Sagde han og løftede sin hånd op til sin nakke, mens han overvejede hvad han skulle sige. Han havde ikke rigtig et overblik over sin tid næste uge.
"Kan jeg skrive til Dem med en dato? Jeg må være sikker på min ridder ikke har behov for min hjælp." Sagde han med et undskyldende smil.
"De bor vel på universitet?" Sagde han og rømmede sig lidt. Han ville sende hende et brev så snart han havde fundet ud af hvornår han var fri, men han ville ikke give hende falske løfter.

[Fleur af Aren]

Hun havde slet ikke skænket hans ridderherre en tanke, men naturligvis skulle han først forhøre sig hos sin ridder om han var ønsket den pågældende dag. Forglemmelsen gav hende lyst til at klaske den ene hånd mod panden, men hånden forblev foldet foran hende sammen med den anden.

”Min maman insistere på at holde mig hjemme, så jeg stadig kan modtage undervise i de kvindelige dyder.” Svarede hun med en beklagende grimasse, forud for de efterfølgende ord. ”Jeg er desværre bange for at De bliver nødt til at sende brevet til min families byhus.” Hun klemte kort læberne sammen til de ikke var meget mere end en tynd streg, i den eftertænksomme mine.
Stod det til Fleur var hun indlogeret på et af universitetsværelser, men det havde været et af de kompromiser hun var nødsaget til at gå med til, hvis ikke hun skulle have haft sin start på pigeskolen. Lige nu ønskede hun det om muligt mere end hun havde gjort tidligere. 
”Nej sendt det til universitetet, men adresser det til værelse nummer 8, så skal jeg nok modtage det og De behøver ikke tænke på om brevet havner i hænderne på hverken min Papa eller Maman.” Forsikrede hun, ved mindet om en aftale lavet med en af de andre universitets studerende.

[Lanval af Suilleaux]

Lanval løftede øjenbrynene en anelse over hendes ord, det var en smule underligt at hendes mor ikke ville lade hende bo på skolen - så vidt han forstod på de andre studerende var sovesalene meget sikre. Det var vel bare den sædvanlige påpasselighed overfor døtre, hans mor havde det på samme måde med lillesøsteren. Han nikkede dog bare over hendes svar og skulle til at lægge an til at gå, men så talte hun videre.

"Forstået." Sagde han med et skævt smil. Han havde ellers ikke noget at skjule, men hvis hun foretrak at hendes forældre ikke vidste noget om det så skulle han nok prøve at gemme det for andre.
"Så sender jeg det til værelse 8" Sagde han. "Nu må jeg desværre videre Nådigfrøken af Aren." Bemærkede han.
"Jeg skriver til dig i aften." Sagde han og vendte sig så derefter om for at forlade lokalet. Hun ville nok selv kunne finde ud, han havde desværre ikke tiden til at vise hende vejen.

[Fleur af Aren]

Fleur var i grunden ikke bekymret for at brevet skulle havne i hænderne på hendes far. Han ville uden tvivl stille spørgsmål om den unge væbner og hvad det skyldes at Lanval af Suilleaux pludseligt sendte breve hende, men som ridder var han ikke altid at finde i byhuset. Det betød også at alle breve gik gennem hendes mors hænder i de perioder, og hun ville være knapt så forstående for sin datters skødesløshed.
Det var lettest ikke at tage chancen og potentielt sætte særligt ham i en beklemt situation. Den kønne mørkhåret adelssøn havde trods alt ikke været andet end behjælpelig og så havde han yder mere været ganske behaglig at være omkring.

”De skal endelig ikke beklage. Jeg har opholdt Dem mere end rigeligt.” Svarede hun forstående og trådte et halvt skridt tilbage, så han havde fripassage gennem salen til dørene. ”Jeg vil se frem til at modtage Deres brev, Væbner Suilleaux.” Respektfuldt nejede hun af for ham, sendte ham et sidste varmt smil. Mens Lanval forsvandt ud af dørene tjekkede Fleur en sidste gang at hovedbeklædningen endnu sad som det skulle, hvorefter hun selv forlod den store sal og væbnerskolens område.

| Lukket |