Uforglemmelig [S]

[Theuderic af Sangy]

Han mærkede hendes fingre glide over huden og om i nakken, hvor de blidt holdt ham til, da hun først havde overgivet sig til at blotte sin hals for ham. Hendes sukkende stemme opstemte ham, lokkede ham ind i et fokus af hvilken nydelse hun kunne tilbyde, - dér, nede mellem de velformede ben. Forventningen om følelsen af hende, fik pulsen til at slå og gjorde alt mere.. levende. Men han tabte ikke sig selv i det. Han var ingen årsunge med begrænsede referencer at trække på. For han var også velvidende om hvilken nydelse han kunne give tilbage.

Theuderic åndede ud, som han førte sig op og hun spændte sig sammen om ham. Anspændtheden sikkert forårsaget af smerten. Men modsat hendes ubehag, følte han kun nydelse. Han skævede ned på hende, som hun trak ansigtet an i en pint mine. Han stilnede sin bevægelse i respons og lod istedet fingrene glide pirrende over brystets hvælving optil den følsomme hud øverst, som han kærtegnede med behændighed. "Slap af, Fleur." brummede han stille, og sænkede læberne til hendes hals, lige under øret. "Giv dig til mig." Hviskede han så og genoptog de kærtegnende kys, imens han lod sig føre i en langsomt bevægende rytme.

[Fleur af Aren]

Det var først da et lidt klemt ”Mgh.” Lød som respons blev Fleur klarover hun havde spændt så meget op, at hun havde holdt vejret. Ny ilt blev hastigt trukket ned i lungerne og fik de sidste spændinger til at slippe ved den roligere udånding, der gjorde plads til ny luft og at fokusflytte, så Theuderic atter var hendes midtpunkt.
Et gys løb gennem hende, ved kysset under øret. Hun blev som en blød klump ler, formbar for hans vilje.
Benene trak sig længere op omkring hofterne for at give ham mere plads. Følelsen af ridderen var stadig uvant, men modsat før gik der ikke længe før de bløde stød ikke længere bragte smerte stik med sig, men små bølger af nydelse. Minen der før havde været forpint flækkede i et smil, der kun syntes at vokse for hvert kærtegn, kys og hofterul før det ikke kunne blive større.
Fleur slap nakken for i stedet at lade sin hånd lægge sig over Theuderic’s ved hendes bryst. Den slankere hånd klemte om den bredere under, så grebet om det brøde væv strammede mere til. Hun sukkede blødt og svajede ryggen fri fra rejsesengen "Fastere.".

[Theuderic af Sangy]

Han kunne nærmest fornemme da hendes krop løsnede sig og istedet for at kæmpe imod, overgav sig og lod sig føre. Et lille, skævt smil gled over hans læber, da hun trak benene op omkring ham og udbedte ham ordre. Ordre som han føjeligt adlød. Han strammede grebet om hende, løsnede det igen og testede indimellem hendes grænser for præcist hvor fast hun kunne klare det.. indtil han slap helt.
Istedet gled fingrespidserne over kurverne af hendes skikkelse, langs kurvaturen, over taljen og hoften og ned langs ydersiden af benet, til de kunne gribe sig om låret lige under knæet. Han trak overkroppen lidt væk fra hende, som han istedet førte benet lidt længere tilbage, hvor han så holdt hende fast. Skabte en bedre stilling til at veksle mere i tempo og rytme, der stille opbyggede en næsten sitrende nydelse i ham.

[Fleur af Aren]

Deres eskapade var dristig, måske endda for risikobetonet med den tynde teltdug, der lukkede lige så meget lyd inde som den lukkede ude, men liggende under Theuderic, opslugt af det fysiske velvære der optog hver lille fibre glemte Fleur alt om mulige forbi passende. Ikke at de ville have fået hende til at stoppe, hvis hun faktisk havde skænket det en tanke. Ingen kunne alligevel vide det var den rødhåret Aren ridderen fik til at sige lyde, som end ikke hendes egne fingre havde formået.

Ikke genert af sig forsøgte Fleur ikke at skjule han ramte en rytme eller et tempo, der fik den begyndende varme i mellemgulvet til at vokse. En arm strakte sig over den røde manke. Fingrene lukkede sig tæt omkring det ene pude hjørne i forsøget på at finde et holdepunkt i nydelsen, der ikke bestod af svedglinsende arbejdende muskler.
"Theuderic." 

[Theuderic af Sangy]

Verdenens omkring dem, var et slør for Theuderic der kun, i dette øjeblik, havde øjne for hende. Fleur, hvis stemme fyldte hans ører med sensuelle lyde, som blot pirrede hans egen nydelse. Han tog hende ind med blikket, som hun lå dér og vred sig under ham. Hæftede sig ved synet, skønt han forhåbentlig fik muligheden for at se hende samle sig, kun for om kort tid, at falde fra hinanden, igen en dag.

Theuderic slap grebet om hendes lår, da han så hendes arm snige sig op om puden. Istedet greb han om håndleddet på hendes anden arm og førte den op til dén der lå strakt ovenover hende. Således fanget på begge håndled, holdt han hende dér. Og gjorde hende ude af stand til at foretage sig andet med dem, end at være låst i samme position, når først hun nåede sit klimaks.

[Fleur af Aren]

Armen flugte føjeligt op til den anden uden hun helt at have registeret hvad hans hensigt var med det. De nøddebrune øjne spærrede sig op i overraskelsen over den pludselige fiksering, men hun gjorde intet aktivt forsøg på at komme fri. Et sug gik gennem hende og fik læberne til at kruse sig op ad i et skævt, tilfreds smil. 
Benene gled længere ned over hofterne for at sno sig bag ham, så hæle og lægge trykkede sig ind mod hans baglår. Nok til han ikke kunne trække sig helt fra hende, men stadig ikke så hun begrænsede ham i hans bevægelser. Fleur lod hovedet synke længere tilbage i det bløde leje i et støn højere end de forgående, da hun blev suget ind i afgrunden med små ufrivillige rystelser. Hun forsøgte at lægge en arm over sin mund, før hun blev klarover det ikke var muligt og øjnene der havde lukket sig i åbnede sig.

[Theuderic af Sangy]

Tilfredst kunne han notere sig, at hun ikke protesterede over hans tiltag. Theuderic nød at have den øvre hånd, men gav den også glædeligt videre til sine partnere, såfremt de kunne finde ud af at bruge det. Med årene blev der udforsket stadigt flere måder, hvorpå der kunne opnås nydelse i et eller andet omfang. Af og til, blev det lidt vovet. Ikke at det var noget han ville trække ned over hovedet på Fleur, der jo kun lige have skrabet overfladen af hvad der kunne opleves. Alligevel kunne han ikke dy sig for at for at overveje andre scenarier, som hun smilte et skævt smil i responsen på hvad hun befandt sig i lige nu.

Han mærkede hendes ben røre på sig, holdt ham til, da han atter ændrede i rytmen så den bedre matchede den stigende fornemmelse indeni. Han kunne havde fortsat lidt endnu, havde det ikke været for Fleur der krampeagtigt trak sig sammen om ham, som hun nåede forløsning. Det var ligesom nok til at sende ham udover kanten, så en stakåndet stønnen forlod strubehovedet, da han selv nåede den. Theuderic sank lidt sammen, som han drog et par åndedræt inden han slap grebet om hendes hænder, trak sig tilbage og lod sig dumpe ned ved siden af hende, ganske veltilpas og stadig ridende på bølgen af sit klimaks.

[Fleur af Aren]

Den summende følelse trak helt ud så det prikkede i tåspidserne. Kroppen føltes på en og samme tid tung og let. Det var en bedre følelse og større beruselse end nogen vin fyldt pokal nogensinde ville kunne give og for første gang forstod Fleur rent faktisk, på et kropsligt plan, alt det hun tidligere havde læst om og selv forsøgt at gengive på skrift. Hun forstod pludselig hvorfor der til de forskellige sociale arrangementer altid var folk at finde i de mørkeste af skyggerne, hvis bare man kiggede ordentligt efter.

Øjenlågene gled sammen med et lille fnis. Hænderne forblev i deres position over de røde lokker efter han havde sluppet hende. Vejrtrækningen ekkoede stadig af at være en blanding af overfladisk og dyb.
Først da toppen af ekstasens rus havde lagt sig lukkede hun verden ind på ny og flyttede på sig. Kroppen blev vendt, til hun lå på siden med fronten vent ind mod ham. Mørke øjne hvilede nysgerrigt på det skæggede ansigt ”Vil det altid føltes så godt?” Spurgte hun forsigtigt og lod fingrene strygende op over den bare mave.

[Theuderic af Sangy]

Stille kom han til sig selv igen, da vejrtrækningen atter var stabil og den forløsende følelse stille ebbede ud. Han drejede hovedet mod hende, da han kunne mærke de bløde, slanke fingre glide over det følsomme maveskind. Efterlod et spor af en kildende fornemmelse, som de passerede op mod brystkassen. "Mhhh.." Brummede han stille, som han overvejede sit svar til dette. "Det kommer vel an på, hvordan man griber det an." Svarede han ærligt.

Han fangede hendes hånd der nu havde bevæget sig op, og lagde sin egen over hendes. Tomlen strøg kærtegnende hendes håndryg, som han foldede den anden arm og lagde den om bag nakken, som en slags hovedpude, nu hvor hans oprindelige var blevet puffet af pommeren til. "Og så kommer det an på hvad man kan lide."

[Fleur af Aren]

Panden rynkede sig uforstående. Det var ikke fordi Fleur anså sig selv som værende småt begavet, men i bøgerne var alt beskrevet til at være lige så himmelsk som hun havde følt det. Der var ingen skuffede miner eller udeblivende forløsninger. Hun kunne næsten ikke holde ud af tænke på det her måske var så godt som det blev, at hun aldrig ville opleve den samme følelse og hun slet ikke havde nydt den nok fordi hun slet ikke var klar over det?
Panik var begyndt at kravlede ind under den fugtige hud, men blev hurtigt manet væk under ridderens næste ord "(...) kommer an på hvad man kan lide." Hun sukkede lettet over alt håb var ikke tabt for endnu en gang at føle sig lidt tættere på stjernerne. 

Ansigtet vendte sig væk, kun for at lægge øret over det bankende hjerte. For et øjeblik hun lå hun bare og fulgte tommelfingerens strøg, mens hun samlede mod til sig. ”Jeg kan godt lide,” Begyndte hun, men fandt det pludseligt svært at formulere sig og mærkede hvordan kinderne tog farve derefter. Hvorfor havde det været så meget nemmere at sige da de havde været i gang? Der havde det ikke været flov over at bede ham om at tage mere ved hende, men nu her efter føltes det så meget mere sårbart at indrømme. Hun forstod det ikke.
Fleur måtte rømmede sig svagt før tungen igen lysterede ”Dét dér med hænderne.” Ordene kom ud med en sådan hast at de nærmest væltede over hinanden.

[Theuderic af Sangy]

Han skævede til hende, da hun tav. En bekymrende mine var at spore i hendes ansigt, efterfulgt af et lettet suk. Undrende over hvad der gik igennem hendes hoved, skød han et bryn i panden, med en spørgende mine. "Hvad tænker du på?"

De grå øjne fulgte hende med blikket, da hun efterfølgende vendte ansigtet væk, men kun for at flytte hovedet over hans brystkasse. Han åndede lidt ud. Så lød hendes stemme igen, fortællende ud i rummet.. lidt genert? Ihvertfald ville hun ikke se på ham, som hun kom med sin lille indrømmelse. Theuderic trak på et vagt rævesmil over den flovhed som han sporede i hende. "Nåh, du mener dét her?" musede han lidt underholdt, lidt sensuelt. Som han pludseligt greb om hendes håndled igen med et fast greb og trak armen roligt opad, op forbi hans skulder så hun næsten ikke kunne undgå at følge lidt med så hendes brystkasse lå mod hans og deres ansigter atter ud for hinanden. Han slap grebet i hende igen og flyttede nu begge hænder om på hendes ryg og strøj den lidt med en fingerspids. "Der er mange måder at gøre det på." Smilte han med et lidt mørkt glimt i blikket. Så trak han lidt på en eftertænksom grimasse. "Det her var din første gang, ikke?" Spurgte han lidt i retrospekt. Han havde bare gået ud fra det, fordi det havde føltes sådan. Men han anede det jo i realiteten ikke.

[Fleur af Aren]

Hun kunne ikke fortælle ham hvad hun tænkte på. Svaret ville ikke alene være selvisk, men en barnlig egoisme. Det ville føles som om hun var utaknemmelig, som når en anden fik et æble med en tykkere karamellisering end man selv havde fået og man brokkede sig over det. Hun ville ikke fremstå utaknemmelig overfor oplevelsen han havde givet hende. Fleur lod derfor i stedet som om hun ikke havde hørt spørgsmålet.

Fleur havde forberedt sig på, at han ville have nøjes med at lade sin hånd glide over det spinklere håndled, hvorefter den ville lukke sig drillende. Hun havde holdt blikket forventningsfuldt på deres hænder, mens en kildende fornemmelse trak sig sammen i hendes indre.
”Theud!” Gispede hun overrasket, da hun noget uventet blev vendt rundt, men hun blev liggende uden at se væk fra de intense grå øjne der mødte hende. Ved Mihtras og Yphion, hvor var han køn - og flabet.
Det ene ben blev ført hen over ham, hvorpå Fleur satte sig op så hun sad med et ben på hver side af ham. Genertheden der havde vist hos hende sig var forsvundet som dug for solen, trods for den mere blottede position. ”Mhm, er der det?” Musede hun sødt tilbage og lænede sig indover ham. Hænderne fulgte kælent bevægelsen op over hans sidder, inden hun standsede halvvejs. Første indskydelse var at lyve. Ville han blive gal over hun intet havde sagt, hvis hun sagde ja? Overvejelsen var kortlivet, da hun mærkede hvordan ansigtet blussede op i en stærk konkurrence med håret.
”Det.. Ja.” Svarede hun lidt forsigtig, men valgte hurtigt at tage lidt ejerskab over situation "Jeg ville have det skulle være dig." Forsikrede hun og forsatte dernæst med at læne sig ned over Theuderic til de var indkapslet bag et rødt tæppe.

[Theuderic af Sangy]

Theuderic lo dæmpet over hendes udbrud, underholdt af sine egne morsomheder og hendes reaktion derpå. Men da hun vendtes rundt og lod de mørke øjne falde i hans, tav han og nøjedes blot med at smile skævt, som han åbenlyst betragtede hende. Tydeligvis gjorde hun det samme. Han flyttede dog blikket, da han mærkede hendes ben glide over ham, inden hun gled op at sidde. Blikket gled automatisk over hendes krop, som hun nu sad blottet til fuld skue for ham. Et bryn hævedes ved hendes lidt kokette ord og attitude. Det rørte lidt på sig indeni, da hendes indtagne position pirrede hans fantasi lidt for hvad han kunne gøre ved hende, når hun sad som hun gjorde. "Mhh.." brummede han blot medgivende og lod hænderne følge kontourene af hendes lår til de kunne fatte om hofterne. Han lod blikket hænge lidt ved hende.

han lod blikket tage hende ind, som hun lænede sig indover ham. Fra hendes skød, opad maven, til brystet for til sidst at finde de brune øjne én gang til. Kinderne blussede pludseligt op, som hun reagerede på hans spørgsmål. For ham var det sådan set ligegyldigt om det var eller ej. Det var bare nemmere at tage hensyn, hvis man vidste hvad man havde med at gøre. Men hans indskydelse havde heldigvis været sand. Theuderic mente selv, at have været hende blid. Hun havde heller ikke givet ham grund til at tænke andet. Han smilte blot og nikkede en enkelt gang i respons på hendes svar. Hendes andet svar undrede ham dog. "Hvorfor?" spurgte han blot, ret nonchalent faktisk og tydeligvis mere optaget af hende, som han flyttede en af hænderne op for at lade fingrene glide gennem det røde hår der efterhånden omsluttede dem.

[Fleur af Aren]

Det åbenlyse svar ville have været det skyldes det faktum at han var bror til Tómas af Sangy og det alene gjorde det hele lidt forbudt og lidt for spændende, men det ville betyde at Fleur aktivt havde haft bedstevennen i tankerne idet hun trådte ind i teltet.
Næst bedste bud ville have været det skyldes hans ry som en af Falanie’s sande kvindebedårere, at han deraf var nem at lokke og næppe ville have eskorteret hende ud af teltet. Skønt Sangy ridderen havde opdaget den røde kometesses sind af flere omgange, så havde han ind imellem måttet dele pladsen med Lanval af Suilleaux når de ugudelige tanker rumsterede.
Grunden lå meget mere lige for; Theuderic var en erfaren mand.
Fleur skulle derfor heller ikke tænke længe over svaret ”Fordi på et tidspunkt er det ikke længere mit valg, hvem jeg vil give min krop til eller hvordan.” Hun frygtede mere end noget andet at skulle dele ægteseng med en mand, hvor alt ville gå op i pligt og blive ren rutine. Tanken alene fik hende næsten til at visne.
Blikket løsrev sig det stålgrå for tilgengæld at dale til læberne. Ansigtet rykkede sig endnu nærmere ”Jeg vil opleve og lære. Nyde - jeg vil nyde før det måske er for sent.” Hviskede hun så læberne snittede mod hans, men i stedet for at lade dem omfavne hans helt gjorde hun sig fri af hånden i håret, idet hun pludselig rettede sig op med et lunt trækkende i mundvigene. Som en lille dronning sad hun med ryggen rank, skulderne trukket tilbage og brystet skudt lidt frem ”Og fordi jeg vil ses på med de samme øjne, som du gør lige nu.” Hun placerede en pegefinger blidt, men bestemt pres lige under den skæggede hage for at vippe hans hoved en snert længere tilbage.

[Theuderic af Sangy]

Han lod hende tale, lod hende røre, lod hende blot udfolde sig som hun ønskede. Han forstod ønsket om at prøve det af, udforske hvad der kunne være, inden hun var nødt til at tage hvad der blev. Han synes dog hun hurtigt var faldet ind i sin egen seksualitet, sådan som hun kørte den af på ham. Teasede ham.
En yngre mand havde nok fortabt sig i hendes ord og den måde hun drejede sin krop til skue for ham. Bøjet ham til hendes vilje. Han bed mærke i det faste tryk hun lagde under hans hage for at præge hovedet en anelse tilbage. Han kendte til den dominerende kvinde også. Mon Fleur var en sådan type?

Han ændrede ikke den måde han betragtede hende på da hun påtalte det, tværtimod. Men han kneb dog øjnene en anelse sammen, en skælmsk form for provokation at se blandt gnisterne af begær. "Og.. hvad hvis jeg nægter dig denne nydelse?" Spurgte han så, begge bryn let hævet i udfordring.