På tur med den bedste bror i verden

[Gennevote af Falanie]

Elyot af Falanie

De var ikke engang halvvejs til næste destination og Gennevote havde siddet i den overdækkede vogn i flere timer. Nu havde de dog holdt et lille hvil og sørget for at hestene fik noget at drikke så de ikke udkørte dem.

Det var dog kedeligt at sidde med sin mor så længe, så Gennevote så sit skud til at liste sig hen til sin bror da en af vagterne havde travlt med at skille to aggressive væbnere fra hinanden.
"Elyoooot?" Sagde hun, med en tone i stemmen der helt klart understregede at hun havde et motiv.
"Det er kedeligt at sidde i vognen. Må jeg sidde bag på din hest?" Sagde hun og så på ham med store forhåbeningsfulde øjne, der var vant til at få sin vilje. Tydeligvis ret uvidende om hvad det krævede at sidde på en hest så længe.

[Elyot af Falanie]

Elyot var ikke døv. Han kunne sagtens høre, at der var en tanke bag Gennevotes måde at trække hans navn ud og han vendte sig om imod hende med et bryn hævet og betragtede hende afventende. Et lavt fnys forlod ham over spørgsmålet og han overvejede, ikke for første gang, hvorfor hun ikke bare havde sin egen hest. Hun var ikke et lille barn længere.

"Det er også kedeligt at sidde på en hest i mange timer," pointerede han. "Og varmt og hårdt for dine lår og din bagdel. Og de kan ikke bare stoppe op, fordi du pludselig gerne vil ind i vognen alligevel."

[Gennevote af Falanie]

Beskrivelen lød ærlig talt ikke særlig spændende, men Gennevote ville ikke give op så nemt. Det måtte alligevel være lidt sjovere end at sidde i vognen.
"Men så kan vi snakke sammen!" Sagde hun og smilede bredt til sin bror.
"Og jeg vil gerne høre dine tanker om at du skal møde din forlovede snart." Sagde hun og satte hænderne i siden med et insisterende blik. Gennevote havde mange holdninger til hans fremtid som hun gerne ville lufte med ham.

[Elyot af Falanie]

Elyot havde det nogenlunde med at snakke med sin ældste lillesøster, men ved Mithras ikke i flere timer og slet ikke om hans forlovede. Han skar en grimasse.

"Ellers tak. Jeg tror heller ikke Le cuivre er egnet til to ryttere og det er ham jeg rider på i dag..."

Han tog en dyb indånding. "Hvorfor vil du desuden snakke om nordboen?"

[Gennevote af Falanie]

Gennevote blik blev en smule skuffet, men hun var ikke så let at slå ud.
"Fordi, det er vigtigt at vi snakker om hvordan vi skal behandle hende, så hun ikke tror hun bare kan komme og fortælle os hvordan tingene skal gøres." Sagde hun og satte hænderne i siden. Gennevote følte sig meget truet af den nye pige. Hun brød sig ikke om at hun nu skulle konkurrere om sin storebrors allerede meget begrænsede opmærksomhed. Når han mødte sin forlovede, så ville han sikkert glemme Gennevote og den tanke gjorde hende ret ked af det.

[Elyot af Falanie]

Elyot hævede et bryn over søsterens forklaring, før han blødte lidt op i et smil. "Jeg er sikker på at du allerede har en plan," svarede han varmt. Næppe andet end en barnlig idé, hvis han kendte sin lidt umodne søster ret.

"Men medmindre du kan overbevise moder om at du skal have din egen hest, så må du tilbage i vognen om lidt. Så du må hellere skynde dig at forklare mig din plan inden da."

[Gennevote af Falanie]

Gennevote var hurtig til at komme op med en plan, sikkert fordi hun i virkeligheden havde gået og tænkt over det alt for længe.
"Et, du kan tage hende hen til mig. To, jeg forklarer hende hvordan tingene ligesom foregår her. Tre, jeg får hende til at sige at det er i orden og at love at hun ikke prøver at ændre på noget." Sagde hun.
"Og derudover, så er jeg stadig prinsesse og din søster, så på mange måder er jeg stadig vigtigere end hende." Sagde hun og løftede hagen mens hun lagde armene over kors.

[Elyot af Falanie]

Gennevote lød lidt som om hun skulle være et slyngeloverhoved med sine afpresningsteknikker. Elyot overvejede lidt om hun ville tilføje en trussel om at skære en legemsdel af.

Han kunne ikke helt holde et muntert fnys tilbage, men forsøgte at dække over det med et lille host.

"Jaså," musede han. "Jeg har en anden plan." Han trak lidt på smilebåndet. "Et, jeg tager hende kun rundt på de ture jeg skal. To, du holder dig til at behandle hende som en udenlandsk royal med den respekt, der hører til, uden at gøre dig selv til perleveninder med hende. Tre..." Han rakte frem og lagde en arm om hendes ene skulder. "Selvfølgelig er du stadig min irriterende søster. Men du skal ikke blande dig i det her. Det er min forlovede."

[Gennevote af Falanie]

Gennevote følte sig meget truet af den nye pige. Hun brød sig slet ikke om at Elyot ville få en ny favorit. Hans ord ramte lige præcis de følelser hun allerede havde og hun pressede sine læber sammen for ikke at komme til at græde.
"Du kommer bare til at glemme mig." Sagde hun og lukkede sine øjne, mens hun forsøgte meget ihærdigt ikke at komme til at græde. Det ville ikke se godt ud foran alle disse mennesker. Gennevote var meget stresset over alle disse forandringer, rundrejse, forlovede - hun ville bare have at alting var som det plejede at være.

[Elyot af Falanie]

Elyot vidste ikke hvorfor alle samtaler han skulle have med sin søster alene for tiden skulle ende i diskussion og i at hun var ved at græde. Han så opgivende på hende og tog en dyb indånding. "Gen," sukkede han. "Hvordan i alverden skulle det komme til at ske?"

Han hævede begge bryn. "Tag dig lige sammen. Du er min søster. Det er to fuldstændig forskellige ting."

[Gennevote af Falanie]

Gennevote følte at der var mange forandringer i hendes liv og at hun ikke helt forstod hvem hun var, ud over at være Gennevote - prinsesse. Hun følte sig truet at de nyankomne, fordi det på flere måder viste at hendes verden var ved at forandre sig - inklusiv hende selv.
"Det ved jeg ikke." Sagde hun. Måske var hendes logik røget ud af vinduet? Tankemylderet havde vist taget overhånd.
Elyots ord føltes en smule hårde i Gennevotes ører, men hun følte sig også en smule sårbar i forvejen.
"Du kan selv tage dig sammen." Sagde hun irriteret og vendte sig om for at gå sin vej, uden helt at forstå alle de følelser der kogte op i hende.

[Elyot af Falanie]

Elyot gestikulerede til en af vagterne, som fortsatte lige i hælene på den unge prinsesse. To mere sluttede sig snart til ham.

Kronprinsen så efter sin søster, vred over...? Han vidste det snart ikke. Det virkede lidt til at det ikke skulle noget til mere.

Lukket?