et gammelt flamme og gode penge

[Esther Skyggebarn]

Okay indrømmet Uller havde lært en ting eller to siden sidst eller også havde Esther bare aldrig skænket ham den former for tanker før. Hun havde altid kigget i andre retninger. Uller var ligesom bare fyren der også var der. Men hun kun e godt mærke han gjorde en indsats nu og der var da helt klart sket noget med ham. Hvilket til sidst fik hende til at le kort. “Godt så, hvis mig hvad du kan og hvor du bor. Det er trods alt dig der bestemmer i aften” hun ville ikke kendes for en der vendte ryggen til et væddemål og hun var, om hun ville det eller ej, hans præmie for denne aften. 

[Uller Væringer]

”er du sikker på du vil gøre det i den rækkefølge eller i det mindste finde en gyde først” sagde han lettere drillende for det hun havde sagt lød som om hun ville de skulle lige her over bordet og han var ret sikker på hun mente det på den måde og hvis det var det hun mente ville nogle nok stoppe dem hvis de gjorde men han hældte det sidste vin i sig som en tegn af han var klar til at gå videre hvis hun var klar til at gå videre

[Esther Skyggebarn]

Esther kom til at smile og daskede ham let over skulderen. "Årh hold op. Du ved godt hvad jeg mener. Er du er måske selv så trængende at du håber på jeg er klar til bare at lægge mig på et bord her?" Hun rystede på hovedet af ham, men kunne ikke helt lade være med at more sig. Han var da hvert fald blevet modigere. Det måtte hun give ham. "Dit værelse er vidst mest præsentabelt er det ikke?" Tilføjede hun så, selvom hun ikke havde noget imod en gyde, men nu havde han trods alt en seng.

[Uller Væringer]

Uller skar kort da hun daskede ham men kunne heller ikke lade være med at grine lidt at hende lidt og sagde ”nej nej men du lagde selv op til det men jo det er den nåede frøken” han havde ikke den store lyst til at gøre det med hende med et publikum men han så stadig frem til at endelig have sjov med hende så han tog sækken med hans sidste pris og hev den over til sig og åbnede den og sagde ”hvordan gik det med dine væddemål Esther

[Esther Skyggebarn]

Esther knyttede næven og bankede den let i hans skulder. "Du nyder virkelig at provokere, gør du ikke"  Okay måske var der en del af hende der faktisk havde savnet knægten og var glad for at se ham igen. Det ville hun dog ikke indrømme over for Uller, hvad kunne det ikke ende ud i! Tanken fik hende til at grine lidt og hoppede så ned af hans skød. "Mine væddemål gik ganske glimrende."  hun trak et par poser til dig, hun havde næsten, selvfølgelig plus det læse som var forsvundet ned i hendes lommer. Den del snakkede hun ikke om, ikke hvis hun kunne undgå det hvert fald. Hu drejede sig og så imod Uller. "Så, viser du mig din palæ?"

[Uller Væringer]

”Har du glemt hvad for en slags folk jeg voksede op i blandt” svaret han roligt for det var ikke just de mest fine folk faktisk mere det modsatte men han tog mod poserne og kastede dem i sækken han gad ikke rigtig tælle hvor meget mere hendes væddemål havde givet ham lige nu og rejste sig op og løftede sækken over skulderen og rakte sin arm han havde set nogle adelsmænd havde gjort i Aglium til kvinder og sagde ”selvfølgelig vil jeg vise dig mit palæ nåde frøken” det gjorde stadig lidt ondt i hans arme men det var bedre end det havde gjort men det betød ikke rigtig noget for ham lige nu

[Esther Skyggebarn]

Esther grinede. "Jeg glemmer ikke så let, at du ved det." hun kunne lide hans provokationer. Det klædte ham faktisk ganske godt. Hun var dog ikke helt tilfreds med at han tog pengene. Var de måske ikke hendes? Måske han bare ville være en gentleman og bære dem for hende. Hun tvivlede dog lidt og priste sig lykkelig for at hun havde lagt lidt til side, så hun ikke ville miste det hele.
Han rakte sin hånd ud og hun lagde blidt sin i hans og var med på den lille komedie. "Godt så ædle herre. lad os ikke spilde din dyrebare tid mere her." Og med de ord fulgte hun med ham til værelset der var hans.

[Uller Væringer]

Uller grinede også han havde kunne ikke lade være med at finde det morsomt at deres lille leg og han begyndte føre hende hen til den fede kat han forstået det som hun betale ham tilbage fra hendes lån han havde tænkt sig at tælle dem op senere og give hende det ekstra som ikke ville være en del af hans pris for at vinde han havde slet ikke overvejet at beholde dem alle sammen og efter nogle minutter var de på hans værelse på den fede kat det var en relativt simpelt kro værelse med en seng der var en smule for lille til ham og et lille bord med en stol og han lagde sækken på bordet og sagde ”hvad synes nådigt frøken om mit palæ”

[Esther Skyggebarn]

Det varede ikke længe før de trådte ind på Ullers lille værelse. Stort var det nu ikke, men Esther kiggede sig omkring og konkluderede ret hurtigt, at der var det nødvendige. Hvad mere havde man så brug for? Evt en lidt store seng, men så igen, man kom da hinanden ved når ikke den var større. Den tanke fik hende til at smile for sig selv og skæve til Uller. 
Hun havde en ret godt fornemmelse af, hvad han ønskede med hende. Hvad han længe havde ønsket med hende. Derfor endte hun med at sætte sig på sengekanten og sende ham et flirtende blik. “Et udsøgt værelse. Hvordan er sengen?” Spurgte hun roligt og lagde sig bedre til rette ovenpå den, før hun så sendte ham et inviterende blik. Hvis det skulle være, så kunne de lige så godt gøre noget ved det nu. Det mente hun hvert fald. “Og så snakkede du om, hvor meget mand du var blevet?” Prikkede hun lidt ekstra for at understrege, hvad hun ville. 

[Uller Væringer]

Han måtte indrømme han var begyndt at blive lidt spændt han havde håbet på det her ville ske så meget da han var yngre så han sagde ”den er udmærket” og han gik over til og lagde sig over hende det virkede som om hun havde det samme i tankerne som ham så han kunne ikke rigtig se hvorfor vente med det så han kyssede hende på halsen og kærtegnede hende så godt han kunne med hendes tøj i vejen og sagde ”er der nogle ting du ikke vil have jeg gør”

[Esther Skyggebarn]

Det kom lidt bag på hende, hvordan han bare lagde sig ned over hende, men hun kommenterede det ikke, ligesom hun hellere ikke lod overraskelsen komme til syne i blikket. Han var stadig en knægt, men det måtte hun glemme for i aften. En tanke krøb ind bagerst i hovedet på hende om hvorvidt, hans syn på hende ville ændre sig, når han havde fået hvad han havde hungret efter så længe, men det måtte tiden vise. Det kunne hun ikke lade sig slå ud af. 

Hun lod ham kysse sig og gjorde da også bedre plads til ham, som kyssene nåede halsen, men hun hverken hersede med ham eller skyndte på ham. Hans spørgsmål fik hende dog til at ryste på hovedet. "Jeg tænker ikke du har så beskidte tanker. Er du noget særligt du ønsker at gøre?" Spurgte hun lidt småprovokerende og så på ham med et skævt smil. Dette her kunne godt blive morsomt.

[Uller Væringer]

”Udover at have så meget sjovt med dig” svaret han roligt der var ikke noget særligt ud over at have noget sjovt med hende så han forsatte med at kysse hendes hals og kærtegnede hendes krop hvis det stod til ham ville der ikke rigtig ske nogle forskel til deres forhold til hinanden måske det værste ville han ikke prøve at gøre det igen med hende men han tvivlede på det skulle blive så dårligt for det skulle ske og han prøvede at få åbnet hendes tøj så han kunne bedre kærtegne hende

[Esther Skyggebarn]

Hun fnøs muntert over hans lille kommentar. "Så lad os da hygge" med det ord lagde hun sin ene hånd på hans kind og kyssede ham på læberne, langsomt lod hun tungen tage del i kysset og lagde sig så lidt tættere ind til ham. Så skidt da med at det virkede lidt sært, hun kunne godt glemme det og bare nyde aftenen sammen med ham. Sengen var forholdsvis behagelig og det var langt bedre end at sove på gaden. 
Hun slængede det ene ben omkring ham og begyndte så at trække hans bluse op af bukserne, så hun kunne få adgang til hans maveskind, og måske endda trække tøjet af ham.

[Uller Væringer]

Han var blev en smule overrasket at løbet at hendes kys af hendes tunge kom ind i hans mund og lege med hans tunge det var bestemt en mærkelig fornemmelse men han legede med det og han stoppede med at kærtegne hende og løftede sine arme så hun kunne bluse at ham han havde en del ar fra gammel kampe men også en helt del blå mærker fra kampene fra tidligere den dag især fra dem han havde fået fra hans sidste modstander slag men da den var af prøvede han at tage hendes trøje at hende

[Esther Skyggebarn]

Måske var det lidt grådigt af hende sådan at hive trøjen af ham som det første, men altså, de skulle vel også i gang. Som hans overkrop blev bar og afslørede de mange ar, kunne hun ikke lade være med at tage ham bedre i øjensyn. Selv havde hun nogle grimme ar på ryggen og et over armen, men dette her. Hun lod en nysgerrig finger løbe over arene, men måtte opgive, da Uller kort efter prøvede at trække hendes tunika af. 
Hun lod ham fjerne den uden at vise tegn på på det gjorde det mindste, men lagde sig bare ind til ham igen og kiggede på hans sårede krop. "Gør det ondt?"