et gammelt flamme og gode penge

[Esther Skyggebarn]

Der var noget imponerende over ham, det måtte hun give og da han kort efter havde slået endnu en modstander i gulvet greb hun den nye pengepose. Igen fiskede hun en lille håndfuld mønter ned i egen lommer og lod resten gå til nye væddemåler. Det var den mest indbringende aften hun havde haft længe! Og hun var generelt imponeret over hvor mange penge, der skiftede hænder under et sådan arrangement. Måske skulle hun gøre det til en fast vane at kigge forbi stedet her et par gange i ugen.

Uller gik op og gjorde sig klar til en ny kamp, mens Esther så sig omkring på tilskuerne, hvorved hun fik øje på en pæn ung herre, der så ud til at have rigeligt med værdi at spille for. Hun blinkede flirtende til ham, og sendte ham et lille luftkys, for at fange hans opmærksomhed. Ham kunne hun helt sikkert lokke et par skillinger ud af. Det resulterede dog i hun ikke rigtig så på kampen, men hun tvivlede ikke på Uller nok ville vinde igen. Det var bare spørgsmålet, hvor hurtigt.

[Uller Væringer]

Han var for optaget af sin modstander til at ligge mærke til hvad Esther gjorde med de andre folk som var der men denne modstander tog kun en smule længere før han også var i gulvet og endnu engang fik han en pose penge og han kastede den videre til Esther det var faktisk ikke særlig tit det her skete kun en gang per måned at det meste men det var mere for at dem som kæmpede var deres bedste så kampene var bedre og råbte endnu en gang ”vi kan lige så godt forsætte det her” han kunne ikke rigtig se en at holde en pause og samtidig var det jo en bevis at han var en mand eftersom flere modstandere i træk uden pause og han håbede også lidt på hun ville blive imponeret at ham og hans færdigheder han viste frem

[Esther Skyggebarn]

Han var helt sikkert blevet en dygtig kæmper, men huskede hun ikke meget galt, så var han også blevet trænet af de bedste, så egentlig kom det ikke rigtig bag på hende. At han så begyndte endnu en kamp uden at de delte et eneste ord, det generede hende lidt. hun var glad for pengene jo, men burde han ikke holde en pause? Hun vidste ikke hvor mange modstandere han skulle igennem, men han måtte da blive udmattet på et tidspunkt. 

Hun sukkede let og lænede sig tilbage i stolen. Hun nåede dog ikke meget, før fyren har før kom over til hende og hun satte et utrolig flirtende smil op for ham. Mens Uller kæmpede sin kamp, så kunne Esther jo godt havde sig det lidt sjovt imens. Hun lo af mandens ord og lagde en hånd på hans arm, som for at mærke hvor stærk han var og komplimenterede tydeligvis også dette overfor ham. "Jeg tør vædde på du ville kunne banke alle her, med bind for øjnene" roste hun mens den egentlige kamp stod på. Hun havde hele tiden øje på Uller ud af øjenkrogen, så hun vidste hvornår kampen sluttede, men hun kunne vel godt høste lidt ekstra under vejs ikke?

[Uller Væringer]

Ullers nye modstander var åbenbart glad for at slå efter hovedet og han var tilpas hurtigt for Uller så han kunne ikke undvige slagene og slå tilbage selv så han måtte udnytte hans modstander glæde mod hans hovedet så da hans modstander slog efter ham igen og han flyttede sit hoved sådan at hans modstander ramte hans pande et klæk kom fra modstanderens hånd og han kom med et højt skrig af smerte efterfulgt af et slag fra Uller som slog modstander ud og han fik endnu en pose penge og han gik tilbage til Esther

[Esther Skyggebarn]

Esther sad fortsat og snakkede med fyren, da endnu en pose penge landede på bordet ved siden af hende og hun så op på Uller med et lille smil. "Øjeblik, gider du?"  Så vendte hun blikket imod den fremmede igen og blinkede flirtende til ham. "Men jeg er sikker på du ville kunne klare alle. Det var hvert fald dejligt at hilse på dig." og med de ord rejste hun sig fra stolen og gav manden en tæt kærligt kram, før hun så trådte lidt fra ham, nu med hænderne på ryggen.

Endelig vendte hun sin opmærksomhed imod Uller igen. "Færdig med at kæmpe?" Det lød som det mest naturlige i verden og hun virkede ikke påvirket af, at hun netop havde flirtet med en anden mand i Ullers nærhed.

[Uller Væringer]

Uller havde en stor lyst til at slå den der mand som Esther lige havde givet en kram og det var tydeligt han var ikke glad at denne mand men han vidste godt ikke de var ikke i nogen forhold så han havde intet at sige noget hvem hun krammet eller ej plus hvis han startede en kamp ude fra ringen med en kunde ville kun gøre han ikke kunne være med den slags kampe mere så han ville starte noget men hvis den her fyr slog ham først ville der være ingen problemer så han sagde ”nej holder kun en lille pause der er 5 mere kampe tilbage før jeg vinder den helt store pris”

[Esther Skyggebarn]

Esther så til mens manden forsvandt væk i mængden og som han var væk, lod hun hænderne blive synlige igen og lagde så et perlearmbånd på bordet med en uskyldig mine i ansigtet. Derefetr trak hun på skuldrene til Uller. "Han virkede ikke til at skulle bruge det."  Derefter sank hun ned i stolen igen og drak lidt af sin øl og så på Uller. "Du er virkelig ikke spændende selskab må jeg indrømme. Kan du ikke bar ekæmpe imod alle 5 på en gang?"  Foreslog hun så og smilede sødt til ham. på den måde ville det være hurtigere overstået og de ville kunne komme til at snakke ordentligt sammen.

[Uller Væringer]

Uller blev en smule overrasket af hun havde gjort det for at få et perlearmbånd han havde ikke forventet hun ville gøre det men han heller ikke været den mest fleksible jo jeg kan men du ville ikke kunne væde nær så meget” han ville ikke sige det men han var heller ikke sikker på han kunne klare at kæmpe mod 5 og vinde og han ville ikke risikere at tabe muligheden for at have lidt sjov med hende men han ville gerne tale mere med hende så med mindre hun gav ham en virkelig god grund til at kæmpe mod de 5 på en gang ville han tage det sikkert end til da

[Esther Skyggebarn]

Esther knækkede fingrene, som hun fik øje på Ullers overraskede blik. "Hvad? Du regnede vel ikke med jeg kendte fjolset? Jeg har været her i to dage." Skød hun efter ham igen som var det det mest naturlige i verden. hun havde det med at stjæle og bare udfordre skæbnen lidt. Spænding skulle der til. 
Hun fnøs let over han kommentar om at krybe uden om. "Hvis nu du banker alle 5 samtidig, så giver jeg dig et kys... hvorend du vil."  lokkede hun. Lige nu var det Uller der var hendes legetøj og hun ville da gerne sig hvor standhaftig han var blevet med tiden. Det var jo bare for at få lidt ekstra spænding. "Men du tro måske ikke på at du kan?"

[Uller Væringer]

”Nej jeg havde bare ikke forventet du ville tage noget fra ham” svarede han roligt hendes tilbud var fristende men at give ham et enkelt kys hvor han sagde hvor han ville have den var ikke helt nok i hans øjne så han sagde ”kun et enkelt kys det var ikke meget eftersom jeg gør alt arbejde måske en time hvor du gør hvad jeg siger så ville jeg ikke sige nej og jeg gøre det hvis jeg vil det” hendes ord irriteret ham han havde allerede besejrede allerede 5 og hun havde ikke kæmpet mod nogle som helst her så hun kunne ikke sige noget som helst om det

[Esther Skyggebarn]

"Det er vel ikke forbudt?"  grinede hun lidt. selvfølgelig var det forbudt, det var tyveri. Men hun var ret ligeglad, verden var fuld af ulovligheder og bare fordi hun var født af den forkerte, så var hun dømt til at være nederst i fødekæden. Så skulle hun da glædeligt også leve op til det. Hans forslag var værd at vurdere og hun så ham da også lidt an mens hun spekulerede på hvad hun skulle sige. han var stadig en del år yngre end hende, men for fanden. Hvad kunne han have på hovedet af tanker. "Godt godt, hvis du slår dem alle på en gang, så gør jeg hvad du beder mig om den næste time" indviljede hun så og rystede lidt på hovedet af hele situationen.

[Uller Væringer]

Han smil blev større og sagde ”det er en aftale” og han rejste sig op og gik mod ringen han var allerede begyndt at tænke hvor meget sjovt han kunne have med hende for den næste times tid og han råbte ”lad os ikke spilde mere tid bringe de sidste 5” der var et højt råbe fra alle folk og han stillede sig klar til at kæmpe og 5 mænd gik ind i ringen og den ene af dem var næsten lige så høj som Uller og da kampen begyndte løb de 5 mænd mod ham

[Esther Skyggebarn]

Der skulle ikke meget overtalelse til, da hun først havde sagt ja til hans tilbud om en time under hans kommando. Gad vide, hvad han kunne finde på? Som hun tænkte over det blev tanken mindre og mindre tiltalende, jo mere hun tænkte over det. Han kunne jo i princippet få hende til at gøre alt. Måske uden hun kunne komme med de store indvendinger, men så igen, hvad kunne han hjerne finde frem til af ideer?

Hun blev dog alligevel imponeret på ny, da han trådte ind i ringen og praktisk talt var omringet af 5 kæmpere. Hun mærkede en bekymring stige i sig og da de alle løb på hende havde hun næsten lyst til at holde sig for øjnene. Bare han nu klarede sig.

[Uller Væringer]

Han løb mod den mindste af de 5 mænd og han slog manden i maven og løftede ham op samtidig og kastede ham ud af ringen og landede på den mand Esther havde givet et kram til ved tilsyneladende et uheld eller sådan så det ud som men for denne lille ting fik han også et slag i hans ryg svingede sin arm bagud og ramte manden i hovedet men var stadig oppe så Uller gav ham et godt spark lige imellem mandens ben han havde alt for mange mod sig så han havde ikke tiden til at kæmpe rent og slog en tredje mand lige på kæben og var ude som et lys men der var stadig to mænd som stadig kunne kæmpe mere eller mindre

[Esther Skyggebarn]

Esther fulgte denne gang med i kampen, da der var noget mere på spil og hun skar da også en grimasse, da en mand blev kylet over i herren hun før havde flirtet med. Mon det skulle tages som en hentydning? Egentlig kunne hun jo være ligeglad, han betød intet for hende, det var bare for at få nogle ekstra håndøre så at sige. 
Blikket blev igen fæstet på kæmpen og huun mærkede da hvordan bekymringen steg for om det nu alligevel havde været en for stor mundfuld for Uller, men det virkede til at gå, omend han brugte nogle lidt mere beskidte kneb nu. Det gjorde ham dog bare det mere interessant.