På kant med loven [S]

[Melantha Altın]

Hun havde ikke haft en større bagtanke ved at dække for hans øjne, ikke andet end at når man fratog en sans begyndte de andre at opveje. Ville det give ham super hørelse? Nej ikke rigtigt, men det kunne få de mindre berøringer til at virke mere fremtrædende - eller det kunne gøre intet for ham. Uanset var der en stor sandsynlighed i at han ville tabe, hvad enten det blev fordi det ikke gav ham noget ekstra eller fordi det gjorde lige netop det, så han blev nødt til at fjerne klædet.
For nu undgik hun at tage ham i munden, ville se hvor langt hun trække den før han bad hende pænt om ikke bare at lege med ham.

[Uller Væringer]

Han kunne mærke en smule bedre hvad hun gjorde men det var for den dårlige vane at være klar til en kamp hvis han ikke kunne se og hvad hun gjorde var rart men ikke helt det han havde håbet på hun ville gøre så det tog ikke så længe før han fjerne klædet og kastede den til siden og sagde ”Nyx vil du ikke være sød at lege mig kan ikke holde det ud mere” han havde på fornemmelsen at hun gjorde det som hævn for hvad han havde gjort mod hende da de startede

[Melantha Altın]

Hun havde været i færd med at sætte endnu et kys på ham, da han fjernede stoffet. Uden at løfte hovedet, flyttede hun blikket op mod hans ansigt med et skævt smil ved de bedene ord. "Ikke?" Spurgte hun drillende, og lignede mest af alt en der skulle overveje om hun ville forbarme sig over ham. Konklusionen blev en mellem løsning, der ikke gav ham helt hvad han ville have med det samme, men som heller ikke trak tiden i langdrag.
"Fortæl hvad du vil have." Den ene hånd strøg op over hans lår, mens hun sætte sig og lod hånden lukkes omkring ham i bløde rytmiske bevægelser.

[Uller Væringer]

Han var ret sikker hun havde gjort det for at drille ham så hun spurgte ham hvad han ville have hun skulle gøre gav ham så mange ideer hvad hun kunne gøre men besluttede sig for noget simpelt og sagde ”jeg vil se god du er til bruge din mund” han ville gerne se om hun kunne få ham til at have samme reaktion som hun havde da han havde givet hende en tur tidligere til hende

[Melantha Altın]

Med en hånd til støtte, lænede hun sig frem og lod hun først læberne og dernæst resten af munden lukkes omkring ham. Påpasselig med ikke at lade tænderne skarve mod den følsomme hud, når hun bevægede hovedet taktfast over ham.

Han var langt den første eller den sidste hun havde taget i munden. Det havde ikke taget hende mange gange at opdag hver mand var forskellig, hvad der virkede for en gjorde ikke nødvendigvis på næste. Hun lyttede derfor undervejs til de lyde eller andre små tegn ham måtte komme med, som en guide.

[Uller Væringer]

Han forventede ikke at han var den første mand hun havde i hendes mund men han ikke forventede at hun var så god så han begyndte ret hurtigt at komme med nyde lyde fra ham og han lagde en hånd på hendes hoved ikke for at styre hvad hun gjorde men for at kærtegne hendes hoved for at vise hende at han kunne lide hvad hun gjorde og hun skulle bare blive ved med hun gjorde

[Melantha Altın]

Vægten for hånden var mærkbar, men ikke en hindring eller forstyrrelse. Hovedet forsatte sin taktfaste bevægelse, uden at lave for mange store skift i rytmen. Hun forventede han havde pli nok til at give hende en advarsel, når det var lige ved at være oppe over for ham. I det mindste give hende et valg om hvor meget af ham hun ville have i munden.

[Uller Væringer]

Han blev liggende og bare nødt hendes bevægelser med hendes hoved så det tog ikke særlig langt tid før han kunne mærke at han var ved at komme så han flyttede sin hånd fra hendes hoved og sagde ”er ved at komme” og da han havde lige sagt det kom han han håbede at han havde givet hende nok tid til at beslutte om hun ville have ham i munden eller ej før han havde kommet

[Melantha Altın]

Der var ingen større overvejelse bag, den slags var tiden for kort til. Hovedet trak sig tilbage og gjorde munden fri af ham, hvorimod hånden forsatte de bløde bevægelser til den hvidlige substans gjorde den klisteret. Med et helt med et småflabet ”Velbekomme.” Slap hun ham helt, hvorefter hun rejste sig fra sengen og gik mod den lille kommode med vaskefad, kande og klud.

”Er du altid at finde her eller lejer du dig ind andre steder?”. Vandet var koldt, men det var ikke uvant. Hun vaskede resterne af ham af sig, inden den ny opvredne klud blev rakt ned til ham. Mens han svarede begyndte hun at klæde sig på, men kiggede ind i mellem i retningen af Uller.

[Uller Væringer]

Hans øjne fulgte efter hende gå over til vaskefadet bare som en lille pause før han satte sig op og sagde ”det vil afhænge om hvis det her er den billigste sted at bo og vis jeg kan overhovedet finde noget jobs her men sådan det ser ud ja kun her” og han tog imod kluden og tørrede sig hurtigt rent han ville gerne have taget et rigtig bad men det var lidt for meget en luksus han ikke havde fortiden så han måtte leve med kluden og rejste sig helt og kastede kluden over til kommoden og begyndte at tage sit tøj på og sagde nysgerrig ”har du brug for en lejesoldat eller kender nogen som har brug for en” han forventede ikke hun havde brug for sådan en som ham eller kendte nogen men han kunne lige så godt spørge om det kunne ikke gøre nogen skade

[Melantha Altın]

Melantha gjorde sig en mental note. Ikke at det ville være svært at huske på hvor han ville være at finde. Der var trods alt ikke den store forskel fra ham til hende selv, hvad dét angik. Kun når vejret var rimeligt var det tåleligt på loftrummet hun lejede sig ind på, men det var sjældent hun ikke måtte overnatte på kroerne, hvis pengene rakte så langt.

Hun rystede let på hovedet og tjekkede hun ikke manglede en af sine mange knive ”Jeg ligner måske en som har brug for et bjerg af en mand?” Små lo hun og skævede sigende mod ham.
”De kloge siger en konge styre slummen med skarp kniv, måske han har et job til dig? Hvis han altså er virkelig?” Selv troede hun ikke på den såkaldte tyvekonge var andet en af skræmme historie, der var ment til at holde langefingre i skak.

[Uller Væringer]

Uller grinede selv kort og smilede tilbage til hende ”jeg ved godt det var et dumt spørgsmål Nyx men man kan jo aldrig vide” han satte sine på sine sider imens han lyttede til hendes historie om denne tyvekonge han kunne ikke rigtig forstille sig at tyve vil have en konge når de allerede havde og de var blevet tyve så hvorfor have en anden konge og sagde ”er det de samme kloge som siger adelen findes kun til at hjælpe os” det var ret nemt at se på ham at han ikke rigtig troede denne på denne tyvekonge

[Melantha Altın]

”Måske?” Blev svaret, for hun vidste det ærligtalt ikke. Hun blev aldrig længe nok til at høre historierne om tyvenes konge færdige. De var alligevel alle de samme, en fortælling om en mand hvis veje man ikke ønskede at krydse. ”Hvem ved, det kan være vi en dag finder ud af om bøhmanden virkelig findes?” Grinte hun, ikke videre skræmt ved tanken om denne Gabriel Halvmåne .

”Det har været hyggeligt og en fornøjelse at samarbejde med dig, men jeg må videre.” Tungen fugtede underlæben ”Får du flere jobs som det sidste, så giv besked.” Hvordan han ville løfte den opgave var op til ham, hun skulle nok finde ham.

[Uller Væringer]

”det tvivler jeg på vi gør” sagde han grinende i hans øjne var der en større chance for de ville møde en af guderne end der var en rigtig tyvekonge og han nikkede forstående da hun sagde hun skulle videre han måtte også ud og finde et nyt job og sagde ”ja det har været hyggeligt og vil lade mit vindue stå på klem hvis sådan et job kommer op igen” men han forventede ikke på det vilde ske i den nærmeste fremtid og han gik over til hende og gav hende et kys på hendes hals og sagde ”og hvis du har lyst til at have mere sjov kom endelig forbi” og han gik over til døren og åbnede den for hende og bukkede let for hende

[Melantha Altın]

Hun strakte halsen lidt for kysset. "Pas på med det, man ved aldrig hvilke typer, der sniger sig ind ad et ulåst vindue." Advarede hun ham med et glimt i de mørke øjne, der lod ham vide hun havde været sarkastisk. 

Melantha standsede i døren og kastede blikket over skulderen, tilbage mod ham. "Til vi ses igen, Uller fra  Aglium." Hilste hun af, inden hun forsvandt ned af den smalle gang med værelser på begge sider.

| Lukket |