På kant med loven [S]

[Melantha Altın]

De fleste ville nok have fundet hendes krav om ingen mundkys besynderlig, måske endda slå det hen i det måtte være noget kulturelt der fulgte med den mørke hud. Heldigvis satte Uller ingen større spørgsmålstegn ved det reglen, om ikke andet ikke verbalt og det var værdsat mere end han nok var klar over. Hun ønskede virkelig ikke til at forklare sig. Grunden var kvalmende plader romantisk, og hun hadet den inderligt.

Med dem begge placeret på sengen, justerede hun på hvordan hun først var endt med at sidde på hans skød. I stedet for at have benene forsat lukket omkring ham endte hun med at sidde let løftet, med et knæ placeret i sengen på hver side af ham. Behjælpelig strakte hun armene over hovedet så hendes overdel kunne trækkes af.
"Nej," Lød det kort, før hun staks efter tilføjede  "- jo. Jeg er ingen dukke og jeg er ikke lavet af glas." Ordene måtte han fortolke som han ville, selvom det ikke krævede nogen større videnskab at regne ud nøjagtigt  hvad hun havde ment. Slanke hænder gled op under hans trøje, hvor hun kælent lod fingerspidserne følge musklernes kontur.

[Uller Væringer]

Han smilede tilbage til hende og kastede hendes overdel til side da den kom at og sagde ”det gøre det jo kun sjovere” han var ret sikker på hvad hun havde ment med dem han begyndte at kærtegne hendes bryster før han havde løftet sine arme op så hun kunne hive hans trøje at han kunne ikke rigtig se en grund til at stille spørgsmål hvorfor hun ikke ville have han gjorde noget mod hende det her var ment til at være sjov for dem begge to så der var ikke rigtig nogen grund til at stille spørgsmål til det

[Melantha Altın]

Hun trykkede brystet en anelse imod hans hånd, før han måtte fjerne den for at hjælpe hende af med hans trøje. Skødeløst havnede den på gulvet nær hendes egen, hvorefter hun lagde en pegefinger mod hans læber "Shh," Tyssede hun og tilføjede kækt ",mindre snak, mere handling." Og fjernede fingeren igen, ved at lade den glide over den skæggede hage, ned langs halsen og videre ned over hans overkrop, før den tilsluttede sig den anden hånd i færd med at åbne hans benklæder.

[Uller Væringer]

Han havde en stor til at sige noget tilbage til hende men han måtte give hende ret handling var mere interessant end at snak lige nu så han løftede hende og drejede rundt og han lagde hende ned på sengen med ryggen først og han begyndte kysse hendes hals og langsomt begyndte kysse sig ned at hendes krop og hev hendes at og kastede dem over til resten at deres tøj og han stolede på hun ville sige eller gøre tegn hvis han gjorde noget hun ikke kunne lide

[Melantha Altın]

Uller parerede ordre og inden Melantha gik set sig om lå hun med ryggen i sengen og kæmpen over sig. Med iver i hænderne skubbede hun hans livvidde så langt tilbage og ned om lårene som muligt inden hans mund på ny genfandt hendes hud. Sengerammens træramme brokkede sig en anelse under bevægelserne, men var allerede forstummede igen da hun satte hælene i madrassen og løftede hofterne fri, så den sidste beklædnings genstand af hendes kunne følge trop med resten.
Halsen strakte sig for kyssende, med skulderne presset ned i det halvbløde. De små hår rejste sig i velbehag og efterlod huden prikket som gåsehud. Hver kys gjorde huden skiftevis varm og kold, når han bevægede sig videre ned over den slanke krop. Hun lod ham vide, at hun fandt hans læbers kærtegn rare med små lyde af velvære.

[Uller Væringer]

Han kunne ikke lade være med at smile af Nyxs lyde og blev ved med at kysse sig ned ad hende til han nåede ned til hendes ben hvor han løftede dem og lagde sig hendes ben lå over hans skulder og så hans hoved var lige imellem hendes ben og begyndte at give hende nydelse med sin tunge han begyndte forsigtigt lidt for at se hvor meget hun kunne lide og for at få hende til at tro han ikke vidste hvordan man gjorde det han var i gang med og han lagde også sine hænder på hendes mave for at give den kærtegn samtidig men da han viste hun kunne lide det begyndte han bruge sin tunge så godt han kunne bruge det var lige så at han ville give hende nydelse men også for at se hvor høj han kunne få hende

[Melantha Altın]

Hun lod ham flytte sine ben til hans skuldre, efter at have flytte på dem for at give plads. Skuffelen nåde kort at vise sig hos hende. Efter at have fulgt ham med lystne øjne, mens han kravlede nærmere hendes skød. Ikke fordi at han var helt håbløs med den forsigtige tilgang, men hun havde forventet mere og tanken om at han ikke havde brugt mest tid mellem en kvindes lår, nåde at strejfe før tvivl blev gjort til skamme.
Hovedet vippede tilbage i et støn, i det ham ramte helt rigtigt og fik musklerne til at trække sig sammen i nydelse. Et voksende smil sneg sig frem under de lukkede øjne, mens hun lod ham vide hun nød at mærke den varme, bløde tunges kærtegn.

[Uller Væringer]

Han kunne ikke lade være med at grine da hun fandt ud at hvor god han kunne bruge sin tunge han var lidt ked at han kunne ikke se hendes ansigtsudtryk da hun indså hvad han kunne gøre med den så han blev ved med at bruge sin tunge på den måde i et par minutter længere hvor han begyndte at kysse sig op ad hende på samme måde som før og forbi hendes hals og op til hendes ene øre og hviskede i hendes øre lettere drillende ”er du glad for din undskyldning Nyx”

[Melantha Altın]

Grinet var næsten smittende, men endte kun med at trække et smil frem hos hende. Han havde gjort det med vilje, ladet som om han var ny i felten kun for at bevise modsat, og det havde virket ganske fortrinligt. "Mhmm, men jeg ved ikke helt om jeg er overbevidst nok om du var helt oprigtig i din undskyldning." Svarede hun kækt tilbage, og drejede hovedet lidt mod hans for at fange hans blik.
Med udfordrerne øjne bevægede hun en hånd ned mellem dem. Kærtegnene strøg fingerspidserne mod hans hud startende ved brystkassen og hele vejen ned til roden, hvor hun drillende lod en finger kredse "Mener du at du har undskyldt nok?".

[Uller Væringer]

Han så smilende tilbage til hende og lavede små lyde at hendes berøringer og begyndte at kærtegne hendes bryster og sagde ”nej slet ikke jeg ville bare være sikker på du lide den indtil videre” og han kyssede hende igen på hendes hals og han førte sig i hende og begyndte at bevæge sig frem og tilbage i en rask tempo hun vidste jo nu at han vidste hvad han gjorde så der var ingen grund til at lade som om han ikke gjorde det og han sagde ”min plan at blive ved med at undskylde til du siger stop eller jeg ikke kan mere”

[Melantha Altın]

Hun svarede ham ikke, lod smilet tale for sig selv, sikker på at han næppe var i tvivl om hun havde nydt det indtil videre. Hun havde i hvert fald ikke givet ham meget andet grund til at tro andet.
Hånden fjernede sig fra nede mellem dem, da han tog plads i hendes skød, med en lyd fra hende. Han begyndte at bevæge sig inden hun rigtig nåde at mærke ham. Med benene trukket op omkring de stødende hotter gav hun ham bedre plads, og forhindrede ham i at kunne trække sig helt ud igen. Udfordringer havde alle dage været svære for den unge tyv at afslå, og det var alt for nemt at tage hans ord sådan på vej. Hovedet drejede sig en anelse, så munden var nærmere hans øre, hvor i hun hviskede "Er det en udfordring?" Efterfulgt af et suk. Hænderne søgte hans ryg, hvor neglene trak røde streger, uden at trække blod.

[Uller Væringer]

Han behøvede ikke rigtig et svar de lyde hun havde lavet indtil videre var et god tegn på hun var tilfreds med hans undskyldning han var selv begyndt komme med små stød og han smil blev større at hendes hvisken og hviskede tilbage i hendes øre ”ja det vis du er op for det” han kunne ikke sige nej til sådan en udfordring det kun gøre det her så meget mere sjovt og han satte tempoet da hun trak hendes fingre over hans ryg han havde ikke helt forventet det at hende så nu var han sikker på det her kunne kun blive virkelig sjovt

[Melantha Altın]

Normalt havde hun intet imod at indfinde sig under en mand, men Uller var ikke en betalende kunde og derfor tillod hun at tage styringen. I et stød klemte hun benene om hans hofter, lukkede hænderne om de brede skuldre og fik dem vendt rundt så hun endte med at være over ham. Sengen gav sig højlydt og et øjeblik kunne man have været tilbøjlig til at tro den ville give efter under dem.
Med rullende hofter, som drev hun en hest i gallop, rettede hun halvt op med en hånd placeret i midten af hans brystkasse, men igen vægt blev lagt i den.

[Uller Væringer]

Uller blev tydeligt overrasket da hun vendte dem begge om så hun var øverst ikke mindst at sengen ikke fandt sammen med at det og han havde ikke forventet at hun var typen som ville gøre men han havde slet ikke noget imod det udsigten var ikke dårligt og hun havde et god tempo så han tog fat i hendes hofter og hev hende ned værd gang hun gik ned bare så var lidt mere vægt i det

[Melantha Altın]

Overraskelsen strålede fra hele hans ansigt, fik Melantha til at sende ham et skævt smil der ikke var noget nært beklagende over at hun havde vendt dem rundt. Hun fandt hurtigt en rytme der syntes at føltes rar for dem begge, med enkelte skift i hofternes rotation eller tempoet, da Uller lagde hænderne om hofterne og gav mere styrke til stødende.
Hendes egne slankere og mindre hænder lagde sig over hans og lod hans greb strammes. Den mørkere hud var ikke uimodtagelig overfor mærker, men der skulle en del mere til før blå plamager ville dannes, end borende fingerspidser. Varme spredte sig som løbe ild ud gennem hendes krop, skubbede hende nærmere mod kanten.