Skara Ragnadottir
KALDENAVNE Skara bliver kaldt ”lille ildflue” af sine nærmeste hjemme i Hasnea
FØDSELSDATO 17-11-824
ALDER 17 år
NATIONALITET Hasneaner
RANG Skara var en ung kriger i sin klan, men kommer til Falanie som slave
DRAGKISTEN
VÅBEN Skara ejer ikke længere nogle våben, da de er blevet taget fra hende. Hun kan dog gøre det meste til et våben, man skal bare vide, hvordan man skal bruge det.
DYR Skara har en hund derhjemme, ved navn Ari
MAGISKE EJENDELE -
UDSEENDE
FACECLAIM Marie Avgeropoulos
KROPSBYGNING Hjemme er Skara ikke en lav kvinde med sine omkring 165 cm. Hun er rimeligt slankt bygget, og fordi hun er så aktiv, er der ikke mange former på hende. Hun er muskuløs, men på den senede måde. Grundet hendes stadig unge alder, virker hun stadig lidt ranglet, men er tydeligvis ved at vokse sig til en flot kvinde.
ANSIGT Skaras hår er langt og brunt uden krøller – det er oftest sat op med fletninger, så hun ikke får hår i ansigtet, når hun slås eller er på jagt. Hun har grønne øjne. Hendes ansigt er kantet og med en kraftig kæbe.
SÆRLIGE KENDETEGN De grønne øjne, der tydeligt viser hendes indre ild og følelser.
PERSONLIGHED
INTERESSER- Jagt
- Træning og våbenbrug
- Sin familie
- At lære nye ting
- Dyr
ERHVERV Skara var kriger for sin klan, og til hverdag var hun en ganske udmærket jæger og sporfinder. Nu er hun slave for en ridder i Falanie
GAVEN -
FREMTIDSPLANER Skara drømmer om at være hjemme ved sin familie igen, hvor hun kan gøre klanen ære med sine evner.
PERSONLIGHED Skara bliver kaldt ”lille ildflue” af en grund. Hun besidder en indre ild, der får hende til at fortsætte, selv når hun burde stoppe. Hun er meget stædig og krigerisk, og selvom hun ikke er ældre, anses hun allerede for at være en stærk og dygtig kriger. Hun er ikke typen, der lægger sig ned og giver op, men altid vil kæmpe for det, hun mener er rigtigt, lige fra retfærdighed til hendes egen overlevelse.
Skara er intelligent, selvom hendes viden er begrænset til sin egen lille verden i sin klan og den omkringliggende barske natur. Hun er en hurtig tænker og lærer hurtigt, noget de barske vilkår så langt mod nord har lært hende. Hun er opmærksom på sine omgivelser, og så længe hun ikke føler, at hun er i sikre rammer, vil hun altid holde øje med alting omkring sig. Man kan aldrig vide, hvad der sniger sig ind på én, rovdyr eller fjender.
Den lille ildflue er fyldt med stærke følelser, hun ikke forsøger at holde tilbage. Hun er, hvad hun føler. Selvfølgelig forstår hun, når det er nødvendigt at holde dem nede, men ud over de tidspunkter, kan man altid se hendes følelser i hendes ansigt og høre dem i hendes stemme.
Det betyder også, at når hun beslutter sig for at elske eller hade, så gør hun det med hele sit hjerte.
Hun holder meget af sin familie, og vil gøre alt for dem. Det samme gælder sig for et par enkelte venner.
BAGGRUND
FAR Hrafn Jonnason, 41 år, snedker og kriger
MOR Ragna Seiradottir, 37 år, kriger
SØSKENDE Lillebror Tóki Ragnason, 15 år, snedkerlærling, kriger
Lillesøster Pinja Ragnadottir, 9 år, i lære som syerske
CIVILSTATUS Single og er da så absolut ikke interesseret i at det ændrer sig!
BØRN -
BOPÆL Hvor hendes herre tager hende hen
HISTORIE Skara er født langt mod nord i landet Hasnea. Helt deroppe, hvor den kendte civilisation er forsvundet og naturen er den sande hersker. Her bor de få mennesker i små klaner, der altid strides om de få ressourcer, der er. Det gør, at folkefærdet deroppe er hårdføre og krigeriske. De taler noget, der minder om sproget i Hasnea, men så alligevel ikke. Her er overlevelse en kamp, og der er ingen tvivl om, at folket heroppe ikke bare giver op ved selv den hårdeste modstand.
I Skaras klan er det kvinderne, der bestemmer og har magten. Det er ikke fordi, at mænd er uden værdi, det forventes lige så meget af dem, at de deltager i de krigeriske handlinger, men kvinder vælger selv, hvilken mand de vil lave børn med, og det er lige så normalt, at kvinder finder sammen i par. Ægteskab er ikke et begreb, og ofte har søskende sjældent den samme far.
Skaras opvækst har været ret normal for en pige i klanen. Hun har fra barnsben lært at slås og forsvare sig selv, både med og uden våben. Samtidigt kastede hun tidligt sin kærlighed på jagt, og hun har brugt mange timer i det barske landskab, både med at opspore bytte og vente på, at det kom til hende.
Skara er vokset op uden nogen rigtig far, selvom hun dog ved, hvem der har været med til at skabe hende. Hendes mor har dog altid været mere interesseret i kvinder, og Skara har derfor også kun to søskende, en lillebror, ikke meget yngre end hende, og en noget yngre lillesøster. De har alle lidt usædvanligt den samme far.
En dag hun og lillebroren var på jagt sammen, blev de overrumplet af en flok jægere fra en anden klan, de havde været i krig med i generationer. Det lykkedes Skara at nedlægge en mand, men de var for mange og snart blev de transporteret tilbage til den anden klan. Her troede Skara, at de ville møde deres skæbne, men i stedet blev de taget med syd på, hvor de blev solgt til en slavehandler. Slavehandleren tog dem ned mod grænsen til Falanie, men her blev den lille karavane overfaldet af en flok, om de var røvere eller nogen, der ville befri slaverne, det vides ikke. Det så sort ud for slavehandleren og hans folk, indtil en gruppe riddere fra Falanie dukkede op, som sendt fra guderne.
Som tak for hjælpen, forærede slavehandleren Skara og hendes bror til ridderne.
OUT OF CHARACTER
BOX NAVN Zofrost
KONTAKT PM eller Discord
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja
Shoutbox
Om siden
Om Falanie
Snart vil du blive medskaber af LM. Når du er færdig med den obligatoriske læsning, kan du begynde at skabe din karakter.
Du får direkte adgang til vores chat, så snart du registrerer dig, men hvis du vil hilse på, kan du se den inden da lige her (link) Vi er dog efterhånden mere aktive på Discord, hvor du også er meget velkommen til at hoppe ind, før du har registreret dig!
Discord (link)
Vores spil er fokuseret på hovedstaden Levagny. Her uddannes unge adelige til fremtiden som riddere, adelsfruer, magiudøvere og gejstlige og borgerne passer hverdagen i den store by. Der kan også spilles ude i lenerne, hvor lensherrerne råder, kæmper imod røverbander eller plotter deres egne intriger for at få mere magt. Mulighederne er mange i Falanie.
Taut: For at lave sidens oprindelige design
Night: For at skrive tekster og være historieklog
Lillith: For lån af tekster fra Tortall6th
Amarantha og KemikalieX: For at hjælpe med al driften af LM, så vi holder os rullende.
Zofrost, Gwen, Iso, Dalhoff, Alaric og Buske for at skrive tekster
Guest for at være her og bidrage med dig ♥
Skara Ragnadottir
Cbox-navn: Zofrost
Alder: Sytten
Tiltales: Frøken
Erhverv: Slave
Lokation: Landevejene
Nationalitet: Hasneaner
Civilstatus: Alene
Karakterark: Link
Post by Skara Ragnadottir on May 25, 2021 11:29:08 GMT
Post by Mithras on Jun 4, 2021 18:11:38 GMT