Du har min opmærksomhed

[Deleted]

Den sorte hingst som trådte op til boligen burde være tegn nok til at dens ejermand var velstående. Når man så på rytteren selv blev indtrykket kun forstærket.
Lensgreve Joufre af Treillery nød i allerhøjeste grad at blive set, og ikke mindst at blive set i de finere kredse og iført sit bedste. Det, til trods for regnen som dryppede ned fra oven. Joufre havde iført sig én af hans bedre kapper som dækkede ham over skuldrene, med en hætte som han havde trukket over hovedet. Sorte læderhandsker  holdt remmerne på hesten, da han ledte den i retning af stalden, hvor en stalddreng kom ham i møde. Med et tilfreds smil kunne Joufre fastslå at Theuderic af Sangy måtte være forberedt på hans ankomst. Hvad andet kunne man også forvente, når det havde været ham som havde inviteret ham?

Joufre havde ærligt overvejet for sig selv om han skulle lytte til Sangys tilbud. Han kendte til de involverede partier, men havde da også gjort sig sine overvejelser om han kunne  gøre bedre arrangementer. I sidste ende havde han valgt at give ridderen aftenen til at overbevise ham. Og det var med dén beslutsomhed at han overlod sin hest til stalddrengen, og begav sig mod byhusets indgang og bankede på den tunge dør.

[Theuderic af Sangy]

Theuderics blik hvilede på svigerindens ansigt og studerede det lidt for spor af hvad hun måtte tænke. Han havde ladet hende deltage i aftenens arrangement af strategiske årsager. For Cosette af Treillery var nydelig og stadig ungdommelig. Føjelig, og med en god familie i ryggen. Et godt match. Det var præcis hvad Theuderic ønskede at fremhæve ved hende og hvilken bedre måde at gøre dette på, end at lade hende være tilstede i rummet?

Men selvom dette møde var en sag i forhandlingens tjeneste, så betragtede Theuderic langt fra Cosette som et stykke gods der skulle til markedet. Hun var jo familie - hvorfor hendes potentielle ægteskab til Treillery også skulle komme hende til gode, samtidig med at det ville gøre Lenet godt. Han gav derfor hendes skulder et let, opmuntrende klem og rejste sig, da lyden af sko kom ude fra den mindre hall, hvor Hugon Kammertjener havde taget imod gæsten. "Velkommen, Deres Excellence." Hilste Theuderic høfligt, men med venlighed da Lensgreven trådte ind i rummet til dem.

[Cosette af Treillery]

Det ville være løgn at påstå at Cosette var henrykt for det arrangement hendes svoger Theuderic af Sangy havde sat i værk. Snarere tværtimod. Lige nu følte hun sig mest af alt som et stykke kød eller en hest på et marked, der skulle forhandles væk, alt til trods. Et dybt suk var således gledet over hendes læber ved svogerens vage berøring.

Det mørke hår var sat pænt i aftenens anledning og den beige kjole faldt pænt omkring hende, som hun sad i sofaen og broderede. Trods alt, følte hun til aften trang til at holde hænderne igang i sin rastløse tilstand. Ganske let, skævede hun dog op, da lensgreven trådte ind i rummet og hun placerede derved broderiet i sit skød, på trods af at hun lod Theuderic af Sangy føre ordet. Hertil holdt hun sig blot i baggrunden indtil hun ville blive spurgt.

[Deleted]

Joufre var kommet med kammertjeneren gennem boligen og ind i rummet, hvor husets herre befandt sig. Den høflige hilsen blev mødt med et lige så høfligt smil, og Joufre bukkede let med nakken i retning af den unge ridder.

"Jeg takker ydmygt for invitationen, nådigherre." svarede han da han rettede sig op igen, og trådte helt ind i rummet. Han var stadig en ny lensherre, og det var vigtigt at gøre sig godt ud af det med de øvrige adelsfamilier i riget. Sangy lå ikke langt fra Treillery, hvilket havde udgjort en faktor i hans beslutning om at komme.
Da han nåede Theuderic rakte han en hånd ud for at trykke hans, mens hans blik flakkede til den anden tilstedeværelse i rummet med dem; den unge kvinde, som endnu ikke havde talt. Men han behøvede ingen introduktion for at regne ud, hvem hun var.
"Og det må være den unge fru Cosette?" Han trak let på smilebåndet da hans blik faldt tilbage til Theuderic. "Deres svigerinde, ja?"

[Theuderic af Sangy]

Ridderen af Sangy gengældte den bukkende gestus, kort forinden han greb Treillerys hånd med et fast tryk da han tilbød den. Et varmt smil hvilede på Sangy arvingens ansigt. "Godt at De kunne komme." Kommenterede han og slap håndtrykket igen, "Jeg beklager at det ikke var i Sangy, at vi har kunnet modtage Dem. Men som De ved.. sæsonen befaler tilstedeværelse i Levagny." Forklarede han med et sigende udtryk.
Theuderic nød skam sin tid i Levagny. Festerne. Arrangementerne. De adelige fruer og komtesser, og deres følger. Det dannede god grobund for at stifte bekendtskaber og aftaler på tværs af landet, uden at skulle rejse lige så langt. Men Theuderic fandt byhuset i Levagny for spag til at modtage Lensherrene i. Her foretrak han Sangy borgens rammer og indretning. Det indgydede lidt mere professionalitet. Men ak, han håbede Treillery tog til takke med alternativet.

Theuderic fulgte Lensgrevens blik, da det tydeligvis havde fundet Cosette, hvis stille og nydelige eksistens sad bag dem og betragtede udvekslingen. Theuderic tav og lod dem udveksle ord, såfremt de ønskede det. Da Cosette ikke ligefrem var hurtig til at komme på benene for at hilse, sendte Theuderic hende et lidt stift blik der var diskret nok til at Lensgreven ikke ville bemærke det, men stramt nok til at lade Cosette vide at hun lige skulle oppe sig lidt. Han forsøgte trods alt at gøre hende noget godt her. "Så sandt." bekræftede han og vendte atter blikket tilbage mod svigerinden, i forventningen om at hun ville gribe muligheden for at præsentere sig lidt yderligere.

[Cosette af Treillery]

//Lukket efter aftale