Evelune Gadebarn

[Evelune Gadebarn]

Evelune Gadebarn

KALDENAVNE Lune, vanvittige unge
FØDSELSDATO 01-04-826
ALDER 16 år
NATIONALITET Falanist
RANG Borgerlig møgunge

DRAGKISTEN

VÅBEN En piv rusten kniv, som hun har fundet nær floden. Flere spidse genstande hun enten har fundet eller stjålet fra håndværkere eller andre, der har krydset hendes vej. Heriblandt: 2 søm, en spids snittet pind, 1 lille spids dyreknogle og 8 knappenåle stjålet fra en forvirret syerske.
DYR Hun tror at mus og rotter er hendes venner og taler derfor til dem - hun bliver sur når folk jager dem væk.
MAGISKE EJENDELE

UDSEENDE

FACECLAIM Nastya Zhidkova

KROPSBYGNING Lille bitte kan ikke beskrive det. Evelune er lav med en højde på 1.58 cm og spinkel bygget. Det hjælper ikke, at hun er stærkt underernæret og derfor også er åle tynd. Til gengæld er hun hurtig.
ANSIGT Evelunes hår er viltert og kridhvidt. Hun har høje kindben og hvis hun blev vasket og redt, ville hun måske være en ret smuk og unik udseende pige.
SÆRLIGE KENDETEGN De hvide øjenbryn, øjenvipper og den lille indadvendte bule, der gemmer sig under håret.

PERSONLIGHED

INTERESSER At se blod pible på huden
Smerte - andres (nogle gange sin egen)
Dyr - hun kan utrolig godt lide dyr, de kan sjældent lide hende
Hendes egen form for retfærdighed
Sang - hun laver ofte sine egne


ERHVERV Småjobs hist og her for dem der vil betale
GAVEN Ingen gaver til Evelune.
FREMTIDSPLANER Evelune ser ikke så langt ud i fremtiden, men i sin nærmeste fremtid ser hun gerne, at hun har fundet sin far, som hun i flere år har prøvet at finde.

PERSONLIGHED Evelune er noget for sig selv. Selvom hun nu er fyldt 16 år opfører hun sig som en der er langt yngre. På den ene side er hun fjollet og elsker en god sang eller en frisk leg, men på den anden side gemmer der sig et stort temperament. Ser hun sig sur på nogen er det kun deres smerte og skrig, der kan gøre hende glad igen.

Evelune har en stærk form for retfærdighedssans. Den er måske en smule anderledes end mange andre. På den ene side virker hendes retfærdighedssans ganske fornuftig - hun bryder sig ikke om folk der kalder andre grimme navne eller generelt genere andre. Hun finder det dog retfærdigt at straffe dem for deres ugerning ved at skære i dem enten med den rustne kniv eller med andre af de spidse genstande hun har raget til sig med tiden. Faktisk ser hun det som sin pligt at være den der udføre den retfærdige handling af at straffe dem der ydmyger andre som hun er blevet ydmyget.

Overraskende nok er Evelune ganske loyalt anlagt. Dog kun over for dem der har vist hende eller andre barmhjertighed. Er man først på Lunes gode side er der ikke det hun ikke vil gøre for én. Hun ser dog hurtigt at andre er en trussel for hendes forhold til dem hun anser som sine venner og angriber alt, der føles som en trussel.

BAGGRUND

FAR Actard fra Arge , 40 år, Vanskabning i Cirque du freak
MOR Emmeline, afdød,
SØSKENDE Ukendt
CIVILSTATUS Meget alene
BØRN Nul
BOPÆL På gaden i Levagny
HISTORIE Evelunes liv burde været beskrevet i de mest kendte tragedier. Faktisk burde alle tidens forfattere være inspireret af hendes sørgelige eksistens.

Lille Evelune er resultatet af en far, der meget gerne ville have en kvinde, men glemte at spørge om lov før han besudlede hendes krop. Kvinden var Lunes mor. Hun følte sig overfaldet, hendes grænser overtrådt og hendes krop misbrugt. Hendes humør blev ikke løftet til lykke, da hun fandt ud af at hun ventede barn og den eneste der kunne have givet hende det barn, var barbaren fra Arge. Det skabte ikke just glæde i håndværkerfamilien heller, da moderen var lovet ud til en søn af en anden håndværkerfamilie. Nu ville sønnen ikke have hende og moderen ville ikke have barnet. Uden held med at komme af med barnet i maven, fødte moderen en lille pige en lys aprildag i 825. To dage efter hoppede hun i floden og efterlod barnet på flodbredden.

Den lille pige var næsten død af kulde, da hendes mormor fandt hende. Mod protest fra morfaren tog mormoren den lille pige til sig, gav hende varme og gav sig til at opfostre hende som sit eget barn. Evelune var det tætteste den ældre kvinde havde på sin egen datter, der var død og borte, så hun beskyttede hende trods hendes mand mente barnet var en forbandelse. Da den hvidhårede pige var 1 år gammel tabte morfaren hende på gulvet, efter han havde drukket sig træt i alkohol.

Den stakkel mormor måtte tidligt indse, at det barn hun havde taget til sig udviklede sig i en retning hun havde svært ved at forstå. I en tidlig alder grinte den lille pige hver gang hun slog sig, især når der på de små ben dannede sig sår og blodet piblede. Endnu værre blev det, da hun begyndte at skubbe naboens børn og grine hysterisk, når de slog hul på knæ eller albuer. Nok så hun sød ud med det helt hvide hår og store øjne, men hun jo mere hun voksede des mindre lignede eller virkede hun en på den alder hun havde. Hun var lille bitte og stoppede aldrig med at interessere sig for leg og børnesange.

Bæret flød over, da Evelune var 12 år gammel. Der måtte mormoren give op og med tungt hjerte overgive pigen til sin egen skæbne. Den fordrukne morfar og den ellers så hengivne mormor rejste uden at tage Evelune med sig. Hun ved ikke, hvor de blev af. Grunden til at mormoren gav op og ikke så andre muligheder end at efterlade barnet, var Evelunes nye interesse for nåle. Ikke bare selve nålene, men at stikke dem i dyr og andre mennesker inklusiv sin morfar, som Evelune ikke brød sig om. En nat vågnede bedsteforældrene ved at Evelune stod over deres seng med en saks og lod den skabe ende skrabe over sin morfars underarm. Hun forstod ikke hvad der var galt i det, nu det var så sjovt.

Alene og forladt måtte hun lære at klare sig selv. De fleste i området havde hørt om pigen og tog afstand, når hun spurgte om mad eller arbejde og derfor endte hun i en gyde i slummen med blod på tøjet. Blodet har ikke hendes eget, men derimod den mand der jagtede hende med grimme ord. Hun havde før hørt grimme ord om sig selv og hun kunne ikke lide det, så den rustne kniv blev trukket frem og mens hun sang skrev hun de grimme ord på hans krop ind til manden døde af blodmangel. Dette var der en kvinde der havde opdaget. Kvinden hed Eloise Skytte og så en mulighed i den hvidhårede pige. Efter flere timer, hvor pigen bare havde siddet og betragtet blodet på sit tøj, kastede kvinden mad hen til hende. De store blå øjne så op og for første gang mærkede Evelune nogen som virkelig oprigtig brød sig om hende. Lige siden har den lille hvidhårede pige hjulpet Eloise, med mad som betaling. Hvis denne fremmede kvinde ville passe på hende, var hun overbevist om, at hvem end hendes far var, ville gøre det samme.

Det blev derfor hendes nye mission i livet at finde ud af hvem hendes far var.Det var dog ikke så let, når ens mor var død og resten af ens familie var stukket af fra én. Ingen havde nogensinde villet fortælle hende om ham også selvom hun havde spurgt en del. Det eneste hun vidste var, at hun lignede ham med det hvide hår, vipper og bryn. Det havde hendes morfar sagt engang, han var blevet sur på hende, fordi hun var kommet til at skære halen af naboens hund. Lige siden mødet med den rare dame, har Evelune søgt efter information om, hvem hendes far mon er og hvor hun kan finde ham

OUT OF CHARACTER

BOX NAVN Torsk (PabsieTorsk)
KONTAKT Discord, pm eller i boxen
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja

[Mithras]

Godkendt