Tøsefnidder

[Gennevote af Falanie]

Kaylein Af Aren

Gennevote var på vej ind til sin veninde Kayleins værelse for at se hvad hun var igang med at lave. Hun kedede sig, fordi det var søndag og de havde fri. Det var rart at have fri, men det var altså sjovere når man havde noget at lave. Derfor bankede hun på venindens dør og gik ind uden at spørge.
"Hej." Sagde hun. "Skal vi rende ned i køkkenet og se om vi kan stjæle nogle småkager?" Spurgte hun med et skævt smil.
"Hvad laver du?" Spurgte hun og gik hen til hende og så på veninden med hænderne i siden.

[Kaylein Af Aren]

Den lederombundende notesbog lå åbent i skødet på Kaylein, mens hun læste højt for sig selv med indlevelse i stemmen, da det bankede på døren. Hun rejste sig fra sengen, da Gennevote trådte indendøre og Kittys stemme lød dramatisk da hun læste op fra bogen. “Oh du skønne med kind så blød, du søde i morgenrød, med ord så blide som kærtegn i mørket” hun trådte tættere på sin veninde og lagde en hånd på hendes kind, mens hun læste videre. “Vi vil forblive venner i det fjerne” læste hun afsluttende og så den anden pige i øjnene med et stort smil.

“Jeg læser den smukkeste poesi om kærlighedens skønhed” hun slap Gens kind igen og vendte bogen så hun kunne se det Kitty havde nedskrevet. “Jeg overhørte det i går. Den flotteste ridder talte til en smuk adelspige, jeg kunne ikke lader være med at nedskrive hvert et ord. Gid nogen ville tale så smukt til mig” drømte hun sig væk inden spørgsmålet for alvor trængte ind.

“Det skal vi da min kære” hun tog sin venindes hånd, med bogen i den modsatte, og begyndte sin gang ud af døren. “Men den sure kok er på rov i dag, så vi skal være ligeså stille som mus” hendes stemme hævede og sænkede sig i takt til betydningen af de ord, der forlod hende læber.

[Gennevote af Falanie]

Tanken fik Gennevote til at få julelys i øjnene. En ridder der taler smukt til en kvinde. Det var sådan kærlighed skulle være, tænkte hun og sukkede højlydt over Kayleins ord.
"Smukt." Sagde hun henført og lagde hånden på sit hjerte, mens hun snurrede rundt i sin smukke blå kjole.
Derefter tog hun venindens hånd og gik med hende mod døren.
"Den sure kok? Måske skulle vi hellere lade være så." Bemærkede hun og bed ned i sin underlæbe.
"Gid at en flot ridder også ville tale smukt til mig." Sagde hun og sukkede dybt. "Men jeg er stadig for lille til at mænd kan lide mig." Bemærkede hun. Ikke engang væbnerne virkede interesserede.

[Kaylein Af Aren]

Kaylein nød at dele den iver hun havde overfor romantik med sin veninde. Hun kunne genkende den samme glæde ved digtet som hun selv havde og det fik hendes endnu mere til at danse på en imaginær lyserød sky. Det var så dejligt at have en veninde og ikke nok med det, bedste veninde. Nok skulle der ikke meget til for Kaylein til at nogen var hendes bedste veninde, hun elskede trods alt dem alle meget højt. Det gjorde veninder jo.

“Der er intet så smukt som ord” medgav hun da veninden medgav sin interesse for poesien. “Nej, kæreste Gen, hvis vi gør det mens den sure kok er der, er det ligesom et eventyr” et eventyr hvor de risikerede at blive straffet selvom de var kommende adelsfruer og Gennevote var prinsesse. “Vi skal bare forestille os, at vi skal forbi den farlige drage for at hente den gemte skattekiste fyldt med guld, eller her er det småkager” hun elskede småkager, men blev så ked af det, hver gang hun så bulen på maven, som de gav.

“Åh kæreste Gen. Vi er ikke for små, det er blot fordi du ikke har fundet den rigtige mand endnu. Når den rigtige først er der, så vil han dig mere end nogen anden” den var hendes største drøm, ikke kun for sig selv, men også for veninden. “Skæbnen min kæreste, den skal nok vise os den rette snarest muligt”

[Gennevote af Falanie]

Gennevote havde altid elsket Kaylein for hendes fantasi og tanken om den sure kok, blev mindre faretruende.
"En drage? Han virker i hvert fald som en drage." Sagde hun og skar en grimasse. Hun kunne virkelig ikke lide kokken, han var så usympatisk og kedelig.
"Det er måske det, men jeg er jo forlovet, så ingen drenge tænker på mig." Sagde hun og sukkede dybt.
"Men du har jo friheden til at vælge hvem du har lyst til." Bemærkede hun. Det var et emne de havde snakket om før, men Gennevote blev aldrig træt af at tale om det. Hun elskede at tale om den frihed Kaylein havde, som hun ikke selv havde.

[Kaylein Af Aren]

Kitty havde stjerner i øjnene, da Gennevote spurgte ind til ideen om at kokken kunne være en drage. Det fik hendes fantasi til at spille levende i hovedet, så levende at hun et øjeblik glemte at lytte efter. “Ja, forestil dig en af de der store drager, med mørke skæl og røg der siver ud af næsen, mens han vogter over sin skat med de spidse klør fremme. De kradser let på gulvet i køkkenet, så gulvet får ridser og den lange piggede hale vælter gryder og potter med et enkelt slag” Kaylein var selv helt optaget af tanken, så hun måtte ryste på hovedet for at lytte efter Gens håb om frihed i kærlighed.

“Men min kære Gennevote. Det er skæbnen. Ligesom et eventyr. Først er i måske dybt forskellige, men pludselig finder du og din forlovede ud af, at i har en fælles interesse og så forelsker i jer rigtig i hinanden, fordi det altid var bestemt, at netop i to skulle giftes med hinanden. Det er skæbnen” hun gentog det sidste, fordi hun virkelig mente at skæbnen kun havde noget godt til dem. “Skæbnen har intet planlagt for mig, jeg skal kysse frøer for at finde min prins”

[Gennevote af Falanie]

Gennevote lyttede til fortællingen om dragen, uden rigtig at høre nøje efter. Hun førte i stedet Kitty gennem slottet og ned mod køkkenet.
"Skæbnen." Gentog hun, mens Kitty talte og hun sukkede lidt ved tanken om at det ville blive sådan som veninden beskrev.
"Kysse frøer." Bemærkede hun og skar en grimasse.
"Så vil jeg hellere have skæbnen også selvom jeg skal arbejde for at få kærligheden til at blomstre mellem os." Bemærkede hun og sukkede dybt, mens hun tog venindens hånd.

[Kaylein Af Aren]

Venindens hånd blev lagt i Kayleins og et lykkeligt smil bredte sig over den drømmende piges læber. Hun knugede den limle hånd i sin inden hun endnu engang tog talen i brug.

"Ja, altså ikke rigtige frøer, men mænd.. jeg mener drenge. Hvis ikke mankaster sig ud i livet og prøver noget af finder man ikke den eneste ene" det var hun ret overbevist om. "Du er så heldig st dit eventyr ligger sikkert foran dig. Du behøver kun at kysse en frø"

De fortsatte hen ad gangene mod køkkenet og mod småkagerne. "Måske vi skal lægge en plan for ikke at støde ind i dragen.. jeg mener kokken

[Gennevote af Falanie]

"I det mindste kan du prøve nogle forskellige frøer, jeg har kun en frø." Sagde hun med et skævt smil og hvad nu hvis hun ikke kunne lide sin frø.
"Ja det må vi. Hvis han er dernede, så kan vi vente til at han går ud på det lille hus og så snige os ind og stjæle nogle småkager." Sagde hun med et skævt smil.
"Eller du kan lave en scene og så kan jeg løbe ind og tage dem, mens du distrahere ham." Foreslog hun og smilede skævt.

[Kaylein Af Aren]

“Men det er den rigtige frø!” udbrød Kitty med så megen iver i stemmen, at hun knapt kunne holde stemmen i ro. “Er det ikke bedre med den rigtige frø end flere forskellige?” det var hun selv enig om, men hun skulle nok finde sin eneste ene. Det var hun helt sikker på. Han var der et sted, hun skulle bare søge ham, finde ham og blive lykkelig. Hun skulle nok blive lykkelig.

Den lyshårede komtesse slap sin venindes hånd og bøjede let i knæende, da de begyndte at lægge en plan for at komme ind til deres skat - småkagerne. “Jeg kan godt distrahere ham. Der er intet som en besvimende komtesse til at bekymre folk” hun var overbevist om, at mænd ikke kunne modstå en kvinde i nød. De nåede forenden ad gangen til det mørke køkken. Dragens hule. “Er du klar?” hviskede hun dramatisk.

[Gennevote af Falanie]

Den rigtige frø. Gennevote smilede bredt som svar på Kayleins ord, men så kom hun i tanke om at frøen måske kunne vise sig at være en grim tudse. Hun var virkelig nervøs for det kommende ægteskab og hendes fremtid i et andet land, men hun skød tanken til side, der var stadig længe til.

"Ja, jeg er klar." Sagde hun da de var nede i køkkenet og hun havde blikket direkte mod småkagerne.

[Kaylein Af Aren]

Der gik ikke ret mange sekunder før Kitty lagde hånden over panden og meget højlydt ytrede “Åh jeg dåner” hvorefter hun lod sig falde til gulvet, måske lidt hårdere end hun regnede med. Knæet begyndte i hvert fald at dunke, da hun lå som en slatten klat på gulvet. Den sure kok kom luntende uden den helt store entusiasme. Kitty formastede sig til lige at snige det ene låg o, for at få et glimt af prinsessen, der sneg sig bag kokken, mens han bukkede sig brokkende mod den dånende ungmø.

En varm og ildelugtende ånde ramte Kaylein i hovedet da kokken prøvede at ruske hende vågen og tale til hende. Hun kom til at hoste og måtte derfor spille, at hun vågnede fra sin dånen. “Åh jeg ved ikke hvad der skete. Jeg fik det pludseligt så dårligt”

[Gennevote af Falanie]

Gennevote sneg sig om bag kokken og åbnede forsigtig en af kagedåserne og sneg småkagerne ned i en stoftaske hun havde over skulderen. Derefter vendte hun blikket mod Kaylein og pressede læberne sammen for ikke at komme til at grine. Forsigtig, satte hun kagedåsen tilbage på plads og listede så tilbage og ud af køkkenet. Hun blev stående bag et hjørne, hvor hun stadig kunne høre hvad de snakkede om, bare så hun var sikker på at Kaylein ikke kom i problemer.

[Kaylein Af Aren]

Et blik henover kokkens skulder afslørede Gen, der forsigtigt listede småkager ud af dåsen. Kaylein holdt bagsiden af hånden mod panden og trak tydeligt vejret dybt ned i lungerne. “Jeg er okay.. Jeg er okay” sagde hun teatralsk, som havde hun netop været ved at dø og pludselig havde fået det bedre. “Tak for hjælpen min gode herre. De må undskylde mit besvær” undskyldte hun så sødt til kokken som hun kunne. Han blev lidt rød i hovedet, måske fordi han ikke var vant til at nogen kaldte ham gode herre.

Med rolige skridt begyndte hun at forlade gerningsstedet og så snart hun kunne mærke kokken vende tilbage til køkkenet, satte hun i løb rundt om hjørnet til hun fandt Gennevote. Da hun nåede den storsmilende veninde, nejede og bukkede Kaylein som havde hun netop opført et stykke smukt teater. “Hvor mange fik du?” spurgte hun derefter i iver over småkagerne.

[Gennevote af Falanie]

"Jeg fik fem." Sagde hun, stående længere oppe på trappen der førte ned til køkkenet, bag ved et hjørne. Hun rakte ned i sin lille posetaske og gav Kaylein den ene småkage.
"Værsgo." Sagde hun, hvorefter hun rakte sin hånd ned i posen og tog en til sig selv også.
"De er rigtig gode, jeg tror han har puttet honning i denne gang." Sagde hun og tog en bid af den, mens hun smilede bredt og tygged sig af munden.