Lyserøde skyer og tvivlsomme aftaler

[Dina Brygger]

Hendes tidligere ord hang endnu lidt i luften, men det var en god måde at svare på og hun værdsatte det. Derfor nikkede hun også lidt og så på ham.

"Når du har mulighed igen?" foreslog hun. Og håbede i stille sind, at det var snart. At han ikke pludselig blev sendt ud.

[Micah Brygger]

Micah nikkede. Hvis han kunne, ville han tage hende med i skoven hver eneste dag, selvom det var temmelig svært for ham selv. Den omkostning var ikke så relevant. Han ville gøre det for at hun følte sig set og vigtig.

Han sank. "I næste uge," svarede han hæst. "Jeg finder ud af hvornår."

[Dina Brygger]

Det var ikke en udvikling Dina havde forudset, men hun var ikke ked af den. Hun smilede svagt og nikkede lidt. Forhåbentlig ville Madam Våbensmed også lade hende tage ud igen.

"Det vil jeg glæde mig til," svarede hun og mente det.

[Micah Brygger]

De havde passeret porten og var nået til hvor de skulle skilles. Micah tøvede lidt. Tog en dyb indånding.

"Også jeg," svarede han, selvom mellemgulvet også tumlede. Han så i den retning han skulle og tilbage på Dina.

"Så... Vi ses...?"

[Dina Brygger]

Dina standsede selv op og nikkede til hans spørgsmål. "Vi ses," bekræftede hun. "Giv mig besked om hvornår," tilføjede hun og smilede en anelse.

I et øjeblik overvejede hun at række ud og give hans arm et klem, men i stedet knyttede hun fingrene let om skørtet.

"Tak for i dag, Micah," tilføjede hun, som hun gjorde anstalter til at gå. "Det var en fornøjelse. Vildsvin eller ej."

[Micah Brygger]

Micah havde lyst til at kramme hende, men det havde han for så vidt hele tiden. Han tog sig i det, også denne gang, og nøjedes med at rømme sig let og nikke.

"Vi ses," gentog han dumt, før han fik løsrevet sig og gik. Selvfølgelig så han efter hende over skulderen. Flere gange.

[Dina Brygger]

Dina nikkede en sidste gang, før hun vendte sig og gik. Men lige som ham, drejede hun hovedet - bare en enkelt gang - og så tilbage.

Og da deres blikke kort mødtes, smilede hun en anelse og løftede hånden i hilsen. Så forsvandt hun ind i håndværkerkvarteret.

Lukket