Prinsesser får vel deres vilje

[Gennevote af Falanie]

Det var ikke helt nemt at være i Gennevotes søgelys. Hun havde haft blikket på Panteleon af Coullere siden den dag han havde været flabet nok til, at hun ikke havde fået det som hun ønskede. Sandt nok, hun kunne ikke rigtig helt huske hvad det var som hun egentlig havde haft han skulle gøre, men det var ikke længere det væsentlige. Hun skulle vinde over Pan, det var det eneste der betød noget.

Derfor havde hun da også sagt til alle at Pan havde erkendt sin kærlighed til hende, men hun havde afvist ham, fordi hun var forlovet. Det var jo åbenlyst at de aldrig ville have en mulighed for at være sammen og hun havde erklæret, at det havde været hårdt at måtte afvise ham. Hendes veninder Kaylein Af Aren og Estelle af Suilleaux havde selvfølgelig begge lyttet interesseret til hendes historie og hendes mor Orielle af Falanie havde også været meget opmærksom på hvad der foregik.

Nu havde Gennevote imidlertidig travlt med at tilkendegøre sin status overfor Pan, at hun var endt med at tage et par tjenestepiger med til hans gæstekammer fordi hun var sikker på at hun havde hørt noget derinde. Derfor sad hun nu med sin nye lille hvide kanin, mens tjenestepigerne var igang med at rode hans værelse igennem. Da Pan endelig dukkede op, så hun undskyldende på ham.

"Åh, Pan. Vi hørte en lyd herinde. Vi troede at nogen var kommet til skade, jeg var bare ude og gå med min kanin." Sagde hun med et smil. De stakkels tjenestepiger, så imidlertidigt ud som om de var ved at dø af skræk. Gennevote, var mere optaget af at ae sin kanin.

[Panteleon af Coullere]

Panteleon vidste udmærket godt, at det var farligt spil at lægge sig ud med prinsessen - og at han måske var kommet til at gøre andet og mere end det, der egentlig havde været det oprindelige mål, men han havde alligevel ikke forventet, at den lille mus ville forvandle sig til en farlig løvinde. Han havde hørt rygter, men dem havde han ignoreret. Blot smilet lidt af.

Til gengæld kunne han ikke ignorere noget som helst, da han åbnede døren til sit kammer - og blev mødt af synet af Gennevote. Og ikke bare Gennevote, men også fremmede folk, der rodede i hans ting. Vrede gled over alle hans træk og der var raseri i det mørke blik, der landede på prinsessen.

"Send dem ud," hvæsede han, uden så meget som at se på tjenestepigerne.

[Gennevote af Falanie]

Gennevote behøvede ikke at gøre noget, tjenestepigerne skyndte sig ud af værelset inden hun nåede at sige et ord. Kaninen i hendes favn fornemmede den anspændte atmosfære og hoppede ned på sengen ved siden af hvor Gennevote stod. Den betragtede opmærksomt Pan.

Derefter rejste Gennevote sig og så undskyldende på ham. "Er du sur på mig?" Spurgte hun. Han lignede en som ville slå ihjel, men Gennevote var rolig - han kunne jo ikke gøre hende noget, for hun var prinsesse.

[Panteleon af Coullere]

Pans hjerte hamrede lidt, stadig i overraskelse og han var stadig vred. Hans blik registrerede, at der var flyttet på hans ting og kæben blev spændt.

"Ved Hans Majestæt, at du bryder uinviteret ind på væbnernes værelser?" spurgte han glat, men også i en klar trussel.

[Gennevote af Falanie]

Gennevote blev nu en smule skræmt over hans vrede, men hun forsøgte at skjule det godt. Hun holdt da også fast i sin forklaring. "Vi troede nogen var kommet til skade." Sagde hun og rettede sig op, mens hun så ned på sin kanin, der hoppede ned ad sengen og hen til hende.
"Og desuden var der åbent, ellers ville jeg ikke kunne være gået ind." Bemærkede hun.
"Jeg er virkelig ked af det Pan, jeg skal nok lade være med at forsøge at hjælpe dem, hvis jeg tror de er i problemer næste gang." Sagde hun og bøjede sig ned for at samle sin kanin op, hvorefter hun satte den op på sin skulder, så den sad og betragtede Pan mens den rynkede på sin næse.

[Panteleon af Coullere]

Pan troede ikke i et sekund på det og det efterlod hans fnys ingen tvivl om. "Og da du kom ind og så, at der ikke var nogen?" begyndte han.

"Var det der, du besluttede dig for at blive siddende og lade dine piger gennemrode mine ting?"

[Gennevote af Falanie]

Gennevote så frustreret på ham. "Jeg bad dem lede og så rodede de det hele igennem." Sagde hun.
"Det var måske ikke så fint. Jeg tænkte bare om der måske var spor." Sagde hun.
"Efter en spion, en tyv eller lignende." Bemærkede hun, selvom hendes fantasi muligvis havde løbet for løbskt.
"Jeg ville jo bare vise jeg." Hun sukkede højlydt.
"Glem det." Bemærkede hun irriteret. Hele hendes plan var gået i vasken, det havde været meningen at Pan skulle have været taknemmelig for det hun havde hjulpet ham med og tænkt at hun var en sej pige, som han ikke kunne løbe om hjørner med, i stedet var hun nærmere en fiasko.

[Orielle af Falanie]

Orielles skridt gav næsten genlyd på gangen, så hurtigt og så hårdt nærmest løb hun. Gennevotes tjenestepiger var lige i hælende på hende med deres hovedet bøjet i skam. Hendes ellers normalt venlige blå øjne var kolde og skarpe som hun nærmest slog døren op til værelset.

"Gennevote!" hissede hun og så forarget rundt i værelset som stadig var rodet.

[Gennevote af Falanie]

Gennevote kunne genkende lyden af sin mors skridt og hvad der var endnu værre var, at det lød som om hun var vred.

Pludselig så Gennevote fem centimeter lavere ud og hun så ned i gulvet, mens hun overvejede hvad hun skulle sige.
"Undskyld mama." Fremstammede hun som en spinkel hvisken. Derefter gik hun forbi Pan og hen til sin mor, for at få den lussing der sikkert ventede på hende. Mest af alt lignede hun en skræmt lille mus.

[Panteleon af Coullere]

Pan ville have svaret, men lyden af hurtige skridt på gangen fik ham til at dreje hovedet. Øjeblikket efter trådte dronningen også ind på hans værelse (hvad fanden?) og hans øjne spærrede sig lidt op. Det var hans værelse, men pludselig følte han sig lidt beklemt. Til gengæld gled han ikke bare i et med væggen, men klarede halsen. Handlede impulsivt.

"Undskyld mig, Deres Majestæt," brød han respektfuldt, men alligevel beslutsomt, ind. Kun fordi han selv var royal, og selv da krævede det en god del nerve. "Før De siger noget, vil jeg blot have muligheden for at sige, at jeg ikke tror, at Hendes Kongelige Højhed har handlet i ond vilje."

Der var ingen tegn på andet end oprigtighed på hans ansigt og blikket gled kort til Gennevote, uden at afsløre noget for nu, før han bukkede respektfuldt - og klogeligt lod de to kvinder være alene lidt. Selvom det var hans værelse. Hvad. Fanden.

[Orielle af Falanie]

Orielle var fuldkommen ligeglad med at hun braste ind på en andens værelse. Hun havde mere været opslugt af at få fingrene i sin datter. Tjenestepigerne havde ikke været søde ved hende i deres beskrivelser. Hun blinkede og langsomt vendte hun sin opmærksomhed mod Panteleon.

Hun nikkede let, og tillod ham at tale, selvom han uden tvivl ville have gjort det alligevel. "Det er meget muligt Panteleon, men Hendes kongelige højhed, min datter har overtrådt alle regler på et og samme tid" svarede hun fast. "Jeg beklager også min egen måde at komme ind på" indskød hun dog før hendes blik hvilede imod Gennevote der i mellem tiden havde stillede sig klar.

"Hvad er det jeg høre, unge dame?" hviskede hun og tog fat i armen på hende.

[Gennevote af Falanie]

Pludselig skete der mange ting og Gennevote havde svært ved at følge med i det hele. Hun satte pris på Pans hjælp, men følte sig stadig en smule ydmyget af at han mente hun havde brug for hans hjælp. Det var dog hendes egen skyld, det var hende der havde gjort noget forkert.

Da hun og hendes mor var alene, brød Gennevote sammen i gråd, mest på grund af at situationen var eskaleret så meget og hun følte sig overvældet.
"Mama jeg hørte en lyd fra hans værelse, jeg troede der var nogen der gjorde noget. Jeg prøvede bare at hjælpe." Sagde hun.
"Hvis det nu var en spion, en tyv eller en eller anden der ville gøre ham ondt." Sagde hun og følte sig meget forvirret over alt det der var sket og hun havde ikke længere nogen ide om hvor hendes kanin var henne.

[Panteleon af Coullere]

Det var ikke Pan, der havde hidkaldt dronningen, men han følte sig alligevel underligt til mode, som han stod og ventede ude foran sit eget værelse.

Han havde dog lukket døren efter sig og forsøgte ikke at tyde, hvad de dæmpede stemmer sagde gennem døren.

[Orielle af Falanie]

Orielle kunne næsten ikke være i at hendes datter nu begyndte at græde. På hvilket tidspunkt ville det nogensinde være i orden og bryde ind på en andens værelse? En ting var hvis hun virkelig havde hørt noget; men at få gennemrodet skuffer ville ikke gøre noget som helst godt; selv hvis der havde været en tyv.

"Hvilken af de scenarier gav dig ret til at åbne hans skuffer? Gennemrode hans ting? Endevende værelset?!" Svarede hun skarpt. Der var ingen trøst at finde hos hende. Hun vidste at Gennevote en gang havde holdt sandheden fra hende, og denne gang skulle hun ikke have lov til at tørre flere løgne af på hende.

[Gennevote af Falanie]

"Vi troede vi kunne finde spor Mama." Sagde hun. "Det var ikke meningen tjenestepigerne skulle rode så meget, de skulle bare kigge lidt og se om der var nogen der havde taget noget." Sagde hun. Det var svært for hende at være så langt væk fra sin mor mentalt, at føle at der var så meget hun ikke kunne sige til hende, hun vidste ikke at der var en fjende placeret midt i deres familie.
"Det kunne have været en spion fra Wufrurg." Sagde hun med en ængstelig stemme. Gennevote var bange, både for Caspian af Vigny , krigen og nu også sin mors vrede.